Socialistisk Arbejderavis
Nr. 50 – Juni 1989 – side 1
Skatten væk – Lønnen op
Flå de rige
Århundredets plan, som regeringens seneste angreb på arbejderklassen hedder, indeholder angreb, der for alvor kan sætte gang i 90erne, hvis vi svarer igen med at arkivere både planen og regeringen på den nærmeste losseplads.
De jonglerer rundt med 40 milliarder kroner for at realisere deres omfordelingsnummer. Penge til de rige, tyvstjålet fra de fattige. Når nettoresultatet gøres op, er det kun de rige, der har fordel af regeringens politik.
Skatteomlægningen betyder, at det kun er de høje indkomster, der bliver tilgodeset. Os med 140.000 i årsindtægt får jo ingen glæde af, at 6 og 12% skatten afvikles, men der er store summer at hente for de virkelige snyltere i samfundet, dem der tjener fedt på at tage røven på os.
Dagpengereformen betyder, at det bliver dyrere for arbejderne, besparelserne i det offentlige gør arbejdsløshedskøen længere; og de kommunale skattelettelser kan kun finansieres ved dårligere service, brugerbetaling og fyringer.
Heldig sidegevinst
Fradragssaneringen kommer også til at ramme os hårdt, både på pengepungen og politisk. Når vores fagforeningskontingent ikke længere er fradragsberettiget, og når a-kasse-bidraget skal stige, vil der være folk, der bliver så økonomisk presset, at de får svært ved at betale a-kasse- og fagforeningskontingent. Det er det, regeringen har kaldt “en heldig sidegevinst”. Jo svagere en arbejderklasse, des hårdere angreb kan de gennemføre.
Også Socialdemokratiet, SiD og SF er kommet med økonomiske planer. Deres er ikke så hårrejsende som regeringens, men grundtanken er den samme: Erhvervslivets konkurrenceevne skal forbedres, skatter og afgifter skal tilpasses de øvrige EF-landes.
Der er ingen tvivl om, at borgerskabet fik blod på tanden, efter at det lykkedes fagbureaukratiet at få de elendige resultater ved midtvejsforhandlingerne igennem. Og senest må Hardy Hansens forslag om et særligt lønpoliti, der skal give arbejdsgivere bøde, hvis arbejderne tilkæmper sig en for høj løn, give anledning til optimisme hos Schlüter og hans slæng.
Modstand nu
Lige som arbejdere i Italien, Spanien, Grækenland, Belgien og mange flere steder har gjorte, skal vi kæmpe mod angrebene. Vi må svare igen med et dundrende nej til deres rævekager. Vi vil ikke betale en krone til de rige.
Tillidsmandsmødet den 31. maj bør være startskuddet til massive protester og strejker mod ethvert angreb på vores løn og levevilkår, som folketingspartierne barsler med. Hvis fagtoppen ikke vil være med til det, må arbejdspladserne organisere kampen uden om dem.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed