Socialistisk Arbejderavis
Nr. 50 – Juni 1989 – side 52
Test2
At skrive poesi efter Auschwitz er barbarisk
I am sorry I am not the man with the megaphone.
Et centralt kritikpunkt fra NGO’er, fagforeninger og fra dele af venstrefløjen har været ISDS-delen. Den gør det muligt for multinationale virksomheder at sagsøge stater gennem et overstatsligt voldgiftssystem, hvis de indfører ny lovgivning eller regulering.
Det kan fx være lønforhold, medicinalvarer eller miljøforhold, der kan ændre forudsætningen for deres indtjening.
Palle Bisgaard fra 3F spørger: “Hvorfor skal multinationale selskabers interesser være omdrejningspunktet i en aftale om frihandel?”
NAFTA
Ser vi mod tidligere internationale frihandelsaftaler som NAFTA i 1990’erne (USA, Mexico og Canada), kan vi allerede her se problemerne ved den øgede internationalisering af økonomien.
Noam Chomsky påpegede i 1994 på hvilken baggrund, vi skal forstå denne internationale frihandelsaftale:
“Med en kapital, der er meget mobil, og en arbejdskraft, der er (relativt) immobil, giver globaliseringen af økonomien arbejdsgivere redskaberne til at spille en national arbejdskraft ud mod en anden.”
Arbejderen i ét land må give afkald på tilkæmpede rettigheder (lønningsniveau, ferie, arbejdstid etc.), fordi han får at vide, at han er i direkte konkurrence med arbejdere i andre lande. TTIP skal altså ses på denne strategiske baggrund.
Internationalt perspektiv
Overfor det står arbejderklassen grundlæggende magtesløs, hvis den ikke gennem sin organisering i arbejderbevægelser og fagforeninger udvikler og fastholder et bevidst internationalt perspektiv i sin selvforståelse og egen strategi.
Formlen er klar, som Richard Trumka (leder af AFC-CIO, “USA’s LO”) sagde i 2006:
“Globale virksomheder afføder globale problemer for arbejderne, og globale problemer afføder behovet for globale fagforeninger, og hvis globale fagforeninger i sandhed ønsker at matche globale virksomheders styrke og magt, må vi hellige os global research og globale kampagner.”
Behovet for et internationalt udsyn og kampagneaktivitet er altså altafgørende.
International solidaritet
Det handler om at opbygge international solidaritet som modsvar. En solidaritet, der skal skabes mellem lokale, nationale og internationale fagforeninger: Bygget op fra neden og selvforstærkes på vejen op.
Som Jakob Matthiassen og Klaus Buster Jensen indirekte viser i bogen Kamppladser fra 2014, så er alt andet end solidaritet mellem arbejdere på tværs af de europæiske nationalstater selvmodsigende i det lange løb.
Men der er samtidig også meget at vinde: Kampen mod globaliseringens “ræset mod bunden” handler ikke kun om materiel levestandard og arbejdsforhold.
I kampen gemmer sig også dybe ideologiske spørgsmål: En kamp mod kapitalismens dybt hierarkiske strukturering af verden (eks. multinationale selskabers anti-demokratiske opbygning). Og om den grundlæggende umenneskeliggørelse af arbejderen som et rent redskab til maksimering af profit.
Rigtige mennesker
Det solidariske modsvar er at fastholde, at mennesket har en værdi i sig selv, at intet menneske som arbejder kan reduceres til en blot og bar ting.
Arbejderklassens internationale kamp for ordentlige arbejdsforhold er derfor også i sin natur en kamp for en mere demokratisk og menneskelig organisering af samfundet.
En kamp for at bygge en verden, hvor den enkelte kan have indflydelse på og udfolde sig friere i den verden, han eller hun lever og arbejder i. Som et rigtigt menneske.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed