Socialistisk Arbejderavis
Nr. 51 – August 1989 – side 8
Palme-mordet
Hans Jørgen Vad
Folkets dom: Justitsmord
Dommen over den 42- årige Christer Pettersson har næppe rystet mange, hverken i Sverige eller Danmark.
Men det udtrykker kun det store flertals desillusion – en lidt kynisk forståelse af, at denne stakkel ville magthaverne have dømt.
Men domfældelsen er rystende. En hurtig gennemlæsning af anklagerens og forsvarets afsluttende indlæg viser det med al tydelighed.
Anklagerens problem er ikke kun, at der mangler beviser: krudtslam, mordvåben eller bare et troværdigt vidne. Lisbeth Palme tæller ikke som et sådant. Blot tidsfaktoren gør hende utroværdig.
Men dertil kommer, at fru Palme først kunne give et signalement af morderen, efter hun har set ham på video. For det andet skete denne konfrontation ikke retmæssigt, For eksempel var forsvareren nægtet adgang. Hvorfor var han det?
Der findes altså ikke et sikkert vidne, som har set den anklagede begå mordet. Derimod har man haft en række usikre.
Dem har retten lagt sammen ud fra devisen, at fem tre kvarte er mere end én.
Det ræsonnement holder imidlertid kun, når vi snakker om ølsjatter og andet kram, ikke om sikkerhed i bevisførelse.
Men som nævnt er det kun det mindste problem. Man kan jo godt være en situation, hvor man mangler et egentligt bevis, men hvor alt tyder på ...
PROBLEMET ER bare, at der ikke er noget der “tyder på”, at Pettersson skulle stå bag: Der mangler et motiv (manden er socialdemokrat, og beundrede Palme), han har aldrig ejet eller brugt våben, eller haft adgang til dem. Tekniske undersøgelser viser, at mordet var professionelt planlagt og udført.
Derimod tyder alt på, at man har prøvet at finde en så tilpas usympatisk person, at offentligheden har kunnet spise, at han blev dømt – også selv om det ikke gik helt rigtig til. Problemet er bare, at han gennem retssagen er fremstået ganske sympatisk.
Den gik rent ind, da man over svensk radio kunne høre, hvordan han med rolig stemmeføring og uden vaklen fastholdt, at han ikke havde skudt Palme.
På samme måde har han under hele retssagen fastholdt den samme enslydende og enkle forklaring på sin adfærd den skæbnesvangre nat.
Det fører frem til det mest belastende forhold. En ting er at mangle beviser, indicier og motiv.
Men når vi oven i dette kan lægge, at manden har et alibi, som i enhver anden sammenhæng vil blive betragtet som troværdigt, ja så kender farcen ingen grænser.
FØLGELIG ER DET en grov hån mod den almindelige svensker, at udskrige justitsmordet fra de seks domsmænd som folkets dom.
Det skete både i Ekstra-Bladet og Det fri Aktuelt. Uden at skele til det kolossale pres, der har ligget på nævningene.
Uden at overveje de manipulationer de kan have været udsat for. Og uden at kommentere det besynderlige forhold, at kendelsen ikke skulle falde umiddelbart efter retssagen.
To dage efter dommen gik Det fri Aktuelt ind i overvejelser om, at et stærkt offentligt pres for at finde en skyldig kan have påvirket de seks domsmænd.
Men stadig er det dominerende billede, at det er ulykkeligt, at manden blev dømt – uden vurdering af skyldsspørgsmålet. Og politiet klandres for at være nogle kludremikler.
Som sagen står nu, vil manden sandsynligvis blive frikendt i landsretten, som har et flertal af juridiske dommere.
Medmindre politiet er i stand til at konstruere et bevis, hvilket man absolut ikke kan udelukke.
Stærke kræfter bag mordet
Man kan tiltænke andre mennesker megen dumhed. Men bliver systematikken i dumheden for overvældende, leder det nemt til andre tanker blandt normaltbegavede.
Sådan har det svenske politis håndtering af mordsagen været. Den har rejst tanker, som rækker fra uduelighed, holden hånden over til direkte sabotage og eventuelt medansvar.
Vi skal ikke her gå i detaljer med de mange ejendommeligheder, som peger i retning af det svenske politi, “polis-sporet”, men blot pege på, at der var mange politifolk i området på mordnatten.
At navngivne medlemmer af den såkaldte baseball-liga (en fascistisk klike i politiet) er set i nærheden af mordstedet med walkie-talkies af uafhængige vidner.
Der er uforklarlige misforhold i tidsangivelserne omkring iværksættelsen af afspærringen af området, og en bemærkelsesværdig forsinkelse i aflukningen af grænserne.
DISSE TING HAR ikke givet anledning til seriøse undersøgelser. Dertil kommer, at det må tages for givet, at mordet var nøje planlagt.
Og at man ikke kunne have kendskab til Palmes færd den aften uden adgang til telefonaflytning og et vist apparat til skygning.
Alle disse tanker er selvfølgelig kendte i den svenske offentlighed. Men kun få siger det højt.
To svenske venstrefløjs-blade er blevet dømt for injurier i den anledning, nemlig Proletaren og Internationalen.
NÅR DET ER SÅ vigtigt, at få dømt en, som ikke har begået mordet, er det for at undgå at finde den, som har begået det.
Det er ingen småting at myrde en statsminister. Men det kræver langt større magt at hindre, det bliver opklaret.
Det tyder på, at det er magtfulde kræfter, som har stået bag. Kræfter, som ikke kan isoleres til en ekstrem højregruppe i det svenske politi.
Et godt bud er det amerikanske CIA. Palme var på kollisionskurs med USA op til mordet.
Tre uger før blev han præsenteret for at ultimatum fra den amerikanske ambassadør. Vidner siger, at han var rystet efter dette, men nægtede at bøje sig.
Ultimatummet gik blandt andet på holdningen til narkotikabekæmpelse, nedrustning og et par andre ting.
Punkterne er for så vidt ikke uinteressante, men det er langt mere sigende, at Carlson accepterede ultimatummet kort tid efter sin tiltræden.
Også forhold omkring den internationale våbenhandel har været inde i billedet. Man kan heller ikke udelukke, at forskellige kræfter har haft en fælles interesse i at få gjort op med Palme.
Skal man pege på en organisation, som er i stand til at formidle disse kræfter, hedder den WACL (World Anti-Communist League).
DEN ER ET verdensomspændende halvfascistisk netværk, som samler det yderste højre fra CIA, våben- og narkohandelen, gamle nazister, og som tæller kræfter i det svenske politi.
Mange vil mene, at det lyder for utroligt. Men for det første kan der gives meget mere belæg for den slags antagelser, end disse få linjer giver mulighed for.
For det andet er det utroligt, hvad der dukker op, hver gang vi får lejlighed til at kigge de hemmelige tjenester og det yderste højre lidt efter i kortene.
Og det er utroligt, hvor tæt de er forbundet med samfundets økonomiske magthavere. Det mest utrolige er, hvor gode de er til at holde alle disse forbrydelser skjult.
DER GÅR INGEN kinesisk mur mellem den organiserede kriminalitet, og den lovlige udbytning at arbejdskraften. De hænger sammen som ærtehalm. Det er hele Palmesagen et skoleeksempel på
Der er noget grundlæggende “rotten in the State of Sweden”. At det altid har været sådan, gør det ikke bedre. Men, at det er ved at gå op for folk, er kun godt.
Kennedy-mordet
Palme-sagen er af mange blevet sammenlignet med Kennedy-mordet.
Det er en oplagt sammenligning blot ud fra den overfladiske lighed, at der myrdes en statsmand, og statsmanden gør mere for at sløre end for at afsløre morderne.
Men fremtiden vil måske vise, at ligheden er langt mere dybtgående – at det er de samme kræfter, som står bag begge mord.
Vil man have lidt forstand på, hvordan disse kræfter arbejder, kan vi anbefale to bøger af Henrik Krüger: “Fascismens internationale net” og “Smukke Serge og kampen om det hvide guld”.
Styrken i disse bøger ligger ikke i et bevis-materiale, hverken omkring Kennedy eller Palme, som først blev myrdet senere.
Men i at trække et stort materiale op fra andre sager, som giver os en fornemmelse af, hvordan disse ting kan være foregået.
Ting som vi ikke kan bevise juridisk i dag, fordi det er kernen blandt magthaverne, vi er oppe mod.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed