Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 51 – August 1989 – side 10

Økonomien set med røde øjne

Matadorpenge

Karen S Andersen

En af denne sommers nyskabelser har været de nye mønter: 50-øren og den lille gule 10-krone. Hvem har ikke vejet mønterne i hånden og tænkt: “Sikke dog en gang matador-penge – der var nu alligevel mere gods i den gamle 10-krone.”

Underforstået: Var den mon ikke lidt mere værd? På den måde forbinder vi alle pengene med værdi, fordi vi ved, hvor meget – eller hvor lidt – vi kan få for dem. Men i virkeligheden er det hele jo matadorpenge, hvad enten vi måler værdierne i kroner eller i EF-mønten ECU.

I et kapitalistisk samfund opfattes pengene som den helt centrale værdi, og den bruges af borgerlige økonomer og ideologer som et argument for et grundlæggende princip i systemet: At den, som leverer pengene til produktionen, både har ret til at styre den og til at bestemme over overskuddet.

Men allerede for 200 år siden fastslog den berømte borgerlige økonom, englænderen Adam Smith, at det er ARBEJDET, der er kilden til al velstand, mens pengene blot er et udtryk for “opsparet arbejde”. Det blev dog Karl Marx, som for alvor satte dette faktum ind i sin rette sammenhæng ved at kæde det sammen med udbytningen af mennesker, som udfører arbejdet.

Produktionen i et kapitalistisk samfund bygger på, at arbejderne er tvunget til at sælge deres arbejdskraft til kapitalisten. Arbejderne har kun deres arbejdskraft at leve af, og de er nødt til at bruge produktionsmidler i form af redskaber og maskiner for at omdanne arbejdet til livsfornødenheder.

Tilranet værdi

Men produktionsmidlerne ejes af et lille mindretal. Det anses for den naturligste ting i verden af folk, som forsvarer kapitalismen. I virkeligheden er det et udtryk for, at nogle få mennesker gennem århundreder har tilegnet sig værdien af andres arbejde. Produktionsmidlernes værdi er blot udtryk for den enorme mængde af arbejde, der er lagt i at udvikle og producere avancerede maskiner.

Men hvordan går det til, at kapitalisten kan opsamle så store mængder værdi i form af kapital og produktionsmidler, når arbejderne får løn for deres arbejde?

Det kan det af den simple grund, at ingen tvinger kapitalisten til at betale arbejderne det samme i løn, som deres arbejde er værd. I langt de fleste tilfælde får arbejderen udbetalt mindre end den værdi, han eller hun skaber i de producerede varer.

I kapitalismens tidligste år fik arbejderne ofte kun lige tilstrækkeligt i løn til, at de kunne overleve til den næste arbejdsdag. I dagens Danmark kan lønnen nogle gange betale udgifterne til et hus og en bil. De ændrede betingelser kommer af, at udviklingen af produktionsmidlerne har gjort samfundet i stand til sammenlagt at producere mere. Men det ændrer ikke på det grundlæggende faktum, at den værdi, der skal til for at holde arbejderen arbejdsdygtig, er mindre end den værdi, hans eller hendes arbejde skaber. Karl Marx kaldte denne forskel for MERVÆRDIEN.

Merværdien tilfalder den klasse, som ejer produktionsmidlerne. På den måde udbyttes arbejderne, som kun har deres arbejdskraft at sælge.

Nogle vil måske sige, at det er svært at få øje på udbytningen i Danmark i dag, for enhver får jo en “rimelig” løn for sit arbejde. Selvfølgelig er det lettere at se, at der eksisterede udbytning tidligere, f.eks. under feudalismen, hvor befolkningen levede under kummerlige vilkår. En fæstebonde kunne godt nok arbejde på sin egen jord, men han måtte også arbejde en del af tiden på herremandens jord.

Med det såkaldte merarbejde var det tydeligt, at bonden måtte forære herremanden en del af sit arbejde. Men selv om vores “rimelige” løn i dag tilslører udbytningen, så tilfalder merværdien kapitalisten på samme måde, som merarbejdet tilfaldt herremanden tidligere.

Arbejderne udbyttes

På denne måde udbyttes arbejderklassen, fordi den udfører det arbejde som – som i modsætning til pengene – er den eneste kilde til rigdom.

Tænk over det næste gang, du vejer en ny funklende 10’er i hånden: Skal vi blive ved med at lade kapitalisterne spille matador med værdierne?

Flere artikler i serien Økonomien set med røde øjne

Flere artikler fra nr. 51

Flere numre fra 1989

Se flere artikler af forfatter:
Karen S Andersen

Siden er vist 1641 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside