Socialistisk Arbejderavis
Nr. 52 – September 1989 – side 2
Generalstrejke i Sydafrika
Hans Jørgen Vad
Sydafrika står over for en meget spændende udvikling. En udvikling, som nemt kan vise sig langt mere eksplosiv, end de fleste forstår i dag.
Der er flere tegn på, at et opbrud er på vej. Selv om det er sparsomt med informationer, er der ingen tvivl om, at strejkerne i forbindelse med valget har været nogle af de mest massive i landets historie. Mellem to og tre mill. deltog, og industrien var lammet. Det bekræfter den styrke, vi så under de magtfulde minearbejderstrejker for et par år siden.
Et andet tegn er valgresultatet. Vi skal huske, at kun 15 % har valgret. De sorte er således helt udelukket. De farvede og inderne, som regimet har forsøgt at “købe” med en begrænset valgret, har i vid udstrækning fulgt boykot-opfordringen. Nogle steder har valgdeltagelsen været helt nede på 1 %.
Det er på den baggrund at valgresultatet skal forstås.
Valgresultatet for det hvide mindretal gav rigtignok en polarisering optalt i mandater: Nederlag for Nationalistpartiet og fremgang for de Konservative og Det liberale Demokratiske parti.
Men målt i antallet af stemmer tabte de konservative, og dermed er valgresultatet entydigt en drejning i “moderat” retning.
Det tredje nye træk er de mange demonstrationer, vi har set, hvor både sorte og hvide har deltaget, og som er blevet mødt med brutal politivold.
Alt dette peger ikke på, at andre end den sorte arbejderklasse vil være den afgørende kraft i at udfordre apartheid-regimet – men det viser, at regimets sociale basis smuldrer.
Krisen kradser
Denne udvikling kan ikke forstås løsrevet fra den dybe økonomiske krise, Sydafrika befinder sig i, med forringet konkurrenceevne, stigende gæld og en løbsk inflation.
På mange måder er der træk i Sydafrika, som minder om Polen: Et regime der er mere og mere isoleret fra sin i forvejen spinkle basis, og som bare på forholdsvis kort sigt må opgive at regere videre på sædvanlig vis. Vi kan ikke udelukke, at regimet vil blive tvunget ud i mere vidtgående indrømmelser til den sorte arbejderklasse.
Problemet er imidlertid, at det ikke vil løse nogle som helst problemer. Ligesom det vil være naivt at tro, at Polen i dag på nogen måde har nået en stabilitetsfase.
I Sydafrika vil det i endnu højere grad være et forsøg på at lægge låg på en krudttønde. Samtidig med at man hælder benzin på det bål, som krudttønden er stillet midt i.
Et parlamentarisk demokrati for den sorte befolkning vil ikke kunne stoppes på halvvejen. Der vil være et voldsomt drive mod et reelt demokrati – som indebærer, at de sorte også ønsker at tage magten på arbejdspladserne.
Altså en revolutionær løsning. Den dominerede tendens blandt de sorte er imidlertid ANC, hvis erklærede formål er en demokratisk kapitalisme. Det betyder at fastholde de magtforhold, der findes i industri og i samfund som sådan.
Polsk løsning
ANC kan tænkes periodisk at komme til at spille den samme rolle, som Solidarnosc i Polen. Men det vil nemt kunne komme til at sætte så stærke kræfter i bevægelse, at ANC ikke har muligheder for at kontrollere dem.
Man er naiv, hvis man tror, at de virkelige magthavere i Sydafrika passivt vil affinde sig med, at de mister deres magt.
Selv om de konservative er gået lidt tilbage stemmemæssigt, er der stadig massive kræfter, som bliver skræmt af den nye udvikling. Der vil ikke være problemer i at finde bødler, som vil slagte en demokratisk udvikling.
Derfor er det helt afgørende for Syd-Afrikas politiske udvikling, at der udvikles et politisk alternativ til venstre for ANC, som er rede til at komme et sådant opgør i forkøbet.
Billedtekst:
De sydafrikanske minearbejdere har flere gange udfordret apartheidregimet. I forbindelse med valget deltog størstedelen af den sorte arbejderklasse i de omfattende proteststrejker.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed