Socialistisk Arbejderavis
Nr. 52 – September 1989 – side 4
På kanten
DKU, kineserne og solskinsvejret
Anders Schou
DKP lider af skizofreni. Partiet er totalt splittet ikke mindst i spørgsmålet om støtte til de kinesiske studenter og arbejdere. Den brutale rydning af studenterne på Tian An Men-pladsen fik således et dansk efterspil, da stalinisterne i DKP ryddede de kinesiske studenters bod på Land og Folk-festivalen.
Heldigvis havde arrangementets ordensværn ikke det samme voldsapparat til rådighed som deres åndsfæller i den kinesiske ledelse.
Hele affæren har haft et farceagtigt forløb. I juni besluttede forretningsudvalget at udelukke det officielle Kina fra deltagelse i Fælledparken. Kort efter besluttede partiets solidaritetsudvalg at invitere Tian An Men-komiteen.
Det fik stalinisterne op på mærkerne. Disse beton-DKPere har altid med sammenbidt beundring støttet nedkæmpelsen af arbejder- og studenteruroligheder i Ungarn, Tjekkoslovakiet og Polen. Tusinde fladmaste studenter kan ikke ryste dem.
DKU og Stalinkulten
Resultatet blev, at forretningsudvalget tilbagekaldte invitationen umiddelbart før festivalen. DKU, som har gennemført et beundringsværdigt opgør med stalinismen, reagerede prompte ved at tilbyde komiteen en plads i deres telt. En beslutning som partiledelsen bøjede sig for.
Stalin-kulten havde imidlertid en trumf i ærmet, som blev kastet på bordet ved festivalens begyndelse, lørdag formiddag. Ordensværnet og de praktiske grise følte sig provokeret af, at deres stålsatte blikke ikke kunne undgå Tian An Men-komiteens bod og bannere.
DKU havde nemlig placeret solidaritetesbevægelsen ude i solskinnet, hvilket egentlig var ungkommunisternes ret, da de administrerede den del af festivalarealet, som kaldes Ungdommens Plads.
Alligevel krævede Li Pengs fanklub, at komiteen skulle gemmes væk inde i DKUs telt. Ellers ville der blive lukket for strøm-, mad- og ølforsyningen.
I første omgang måtte DKUerne bøje sig. John Nordbo fra ungdomsorganisationens ledelse forklarede senere Land og Folk, at overgivelsen skete “med en pistol for brystet”.
Komiteen og de unge var dog ikke blevet skræmt. Om søndagen blev boden igen opstillet uden for teltet. Denne gang gik ordensværnet amok. Nu skulle solidaritetsbevægelsen smides ud fra festivalen.
Skalleknusernes offensiv
Flere DKUere blev lovet tærsk, og den samme skæbne overgik Frank Aaen fra DKPs forretningsudvalg, som forsøgte at mægle.
Hårdt presset af de stalinistiske skalleknusere forlod Tian An Men-komiteen den meget jordiske fælledpark. I solidaritet med de fordrevne kinesiske studenter lukkede DKU Ungdommens Plads og forlod festivalen sammen med Kommunistiske Studenter og Next Stop.
De forskellige holdninger i DKP kan ikke forenes. Det har stalinisterne erkendt. Balladen på festivalen blev ikke skabt af nogle få udviklingshæmmede fanatikere. “Vi handler på direkte ordre fra Poul Emanuel,” proklamerede ordensværnet, da solidaritetskomiteen blev smidt på porten. Poul Emanuel var formand for festivalledelsen. Derudover er han en gammel stalinist, som har siddet på DKPs kontor i en menneskealder Og der har han egentlig tænkt sig at blive siddende.
Hans taktik er at trække opgøret i langdrag, indtil styrkeforholdet er i Stalinkultens favør. I mellemtiden skal modstanderne desillusioneres og chikaneres ud af partiet.
Forløbig har adskillige DKUere meldt sig ud af moderorganisationen. I praksis hjælper partiformanden Ole Sohn dogmatikerne, fordi han ikke angriber Poul Emanuel & co., mens de er svage.
Se også:
SAA 52: Interview: Dialog eller klassekamp?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe