Socialistisk Arbejderavis
Nr. 53 – Oktober 1989 – side 3
Leder
Valg til november
Generalerne i fagbevægelsens top har fået banket løjtnanterne i fællesorganisationerne på plads. Der bliver ikke noget “løjtnantoprør”. Fagtoppen og toppen i Socialdemokratiet har nemlig vejret morgenluft. Nu skal de tilbage til magtens korridorer. Derfor skal der disciplin og opslutning i de socialdemokratiske rækker.
Baggrunden er, at den borgerlige regering er rystende svag. Deres oplæg til “århundredes plan” har lidt en krank skæbne, da så godt som ingen bakker op bag den.
Opinionsundersøgelser og resultatet af EF-valget viser, at vælgerne er imod den. Regeringens egne økonomiske vismænd siger, at den økonomiske effekt af planen er forsvindende.
Og mulighederne for at få planen igennem ved hjælp af et fremskridtsparti, som er i en tilstand af total kaos, virker ikke særlig sandsynlige.
Navnlig ikke efter at Fremskridtspartiet har ydmyget regeringen ved at tvinge den til at ændre sin kandidat til posten som formand for folketinget.
Optimisme
På den anden side af forhandlingsbordet – i Socialdemokratiet – er optimismen derimod stor. Vælgerundersøgelserne viser fremgang til dem, og det er faktisk Socialdemokratiet, som i dag har sat dagsordenen for forhandlingerne med regeringen.
Snakken om skattelettelser for de rige er udskudt til 1991, hvor der er overenskomstforhandlinger. Og det centrale punkt i forhandlingerne i dag er Socialdemokratiets kongstanke om en pensionsreform.
Den socialdemokratiske selvtillid er så stor, at formanden for SiD, Hardy Hansen, udtalte til radioavisen den 3. oktober, at hvis den borgerlige regering ikke går imod en anbefaling fra jernets arbejdsgivere og accepterer en pensionsreform, så vil der blive valg i november.
Men at overtage regeringsmagten er bestemt ikke uden problemer. Socialdemokratiet vil nemlig blive stillet over for de samme opgaver, som den borgerlige regering ikke har kunnet løse. Et voksende underskud på betalingsbalancen og en øget arbejdsløshed.
Dertil kommer, at Socialdemokratiets alternativ – indkomstpolitik og pensionsreform – heller ikke vækker begejstring hos vælgerne.
Indkomstpolitikken hjælper selvsagt ikke på folks realløn, og pensionsreformen betyder et yderligere fradrag på de 3 %, der skal indbetales til pensionsfondene.
Socialdemokratiet og fagbureaukraterne er derfor nødt til at dæmpe de forventninger i arbejderklassen, der vil være til en socialdemokratisk regering. For skuffede forventninger i den nuværende situation vil kunne føre til omfattende lønstrejker uden for fagbureaukratiets kontrol.
Tørre tæsk
Socialdemokraterne har derfor været nødt til at banke oprørerne på plads. Det er forsøgt på tre måder. For det første har de indkaldt løjtnanterne til skideballe. For det andet forsøgte forbundsledelsen i SiD på kongressen at komme igennem med et forslag om centralisering af beslutningerne om overenskomsten. Det skulle sikre mere realisme i kravene og dermed lavere forventninger.
For det tredje har forbundstoppen i SID angrebet venstrefløjen til venstre for Socialdemokratiet. De har brudt aftalerne med SF og DKP om valg af delegerede til kongressen, og de har indskrænket støtten til partierne til kun at gælde Socialdemokratiet. På den måde har de også skabt frygt ind i Socialdemokratiets egne rækker, for når venstrefløjen er blevet slagtet, hvem bliver så de næste.
Jo, Socialdemokratiet forbereder sig til valg i november.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed