Socialistisk Arbejderavis
Nr. 58 – Marts 1990 – side 12
Valgsejr for Kohl
Anders Schou
Var valget i DDR det endelige bevis for socialismens død? Sådan lød Uffe Ellemann i det mindste, da han kommenterede det i fjernsynet. Der er da heller ingen tvivl om, at mange socialister fik et chok, da resultatet blev offentliggjort.
Men det er langt fra problemløst for Kohl!
Chokket skyldes ikke, at kommunisterne tabte og er ved at gå i opløsning. Det har de fleste socialister det ganske fint med. Af gode grunde – eftersom der aldrig har været socialisme i Østtyskland. Kommunistpartiet har repræsenteret de herskende bureaukrater, som har kontrolleret undertrykkelsesapparatet.
Undertrykkelsen har ikke været til at skelne fra de værste vestlige diktaturer.
Det “fornyede” kommunistparti, SFD-PDS’, nedtur har imidlertid skabt problemer for herskerne. Mange har meldt sig ud for at forbedre deres fremtidsmuligheder, og partiet har kun opbakning fra 15 % af befolkningen. Magthaverne har nu problemer, deres organisationer falder fra hinanden. Det kan socialister kun hilse velkomment.
Det er nedslående, at de grupper, som gennemførte november-revolutionen også fik et dårligt valg. Nyt Forum og Demokrati Nu fik under 10 % af stemmerne.
Derfor vandt CDU
I virkeligheden er det ikke særligt overraskende, eftersom den demonstrationsbevægelse, som disse spinkle grupper stod i spidsen for, aldrig slog rødder på arbejdspladserne.
Derfor blev demonstrationsbevægelsen afløst af et valgshow, hvor det lykkedes at reducere almindelige mennesker til stemmekvæg.
I november skabte gadens parlament verdenshistorie. Men der var ingen stærk struktur, som kunne fastholde bevægelsen. Hverken i form af et stærkt parti, som bolsjevikkerne var i 1917, eller en landsdækkende arbejderorganisation, som Solidarnosc udvikledes til i 80/81. Derfor opstod der et politisk tomrum, da der blev udskrevet valg, som tog luften ud af gadebevægelsen.
Dette tomrum blev udfyldt af “udefra” kommende kræfter, da både det østtyske CDU og SPD blev pumpet op med Westdeutsche dollars. Østtyskerne ønsker en højere levestandard, og Kohl lover, at en genforening betyder hurtig adgang til mælk og honning.
Det, der kommer let, går let!
Nu skal løfterne imidlertid holdes, og alle økonomer er enige om, at “de nødvendige økonomiske reformer” vil føre til forarmelse af store grupper af østtyskere. Det vil folk reagere mod, og ud fra disse kampe vil der nemt kunne opstå de arbejderorganisationer, som vil kunne give bevægelsen en helt anden styrke og rygrad.
Over for dette vil Kohls filial-parti stå svagt. Mange, som har stemt på CDU, vil være med i bevægelsen. Kohls sejr var letkøbt. Derfor vil den også let kunne vende sig mod ham selv.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed