Socialistisk Arbejderavis
Nr. 59 – Maj 1990 – side 1
Vælt Gorbatjov og
Slip russerne løs
Superpræsidenten bliver stadigt mere upopulær både i Rusland og de øvrige republikker. I år har der indtil nu dagligt været 240.000 arbejdere i strejke i gennemsnit.
Vestens magthavere har taget klart parti, og er enige i at lade Litauen forbløde – det er ikke svært at gennemskue.
Når det ikke har ført til flere protester, skyldes det to store misforståelser.
Folk tror, at Gorbatjov skal skånes enten af hensyn til verdensfreden eller af hensyn til de almindelige russeres ve og vel. Intet er mere forkert.
Det er truslen fra denne magtfaktor, som Bush frygter lige så meget som sin sovjetiske kollega. Samtidig er det presset fra neden, som kan frigøre både de russiske arbejdere og de undertrykte nationer.
Det var heller ikke hensynet til Vesten, som hindrede Gorbatjov i at gribe til endnu hårdere midler over for Litauen i april – men angsten for reaktionen på hjemmefronten.
Levevilkårerne i Sovjet bliver stadig forringet. Men minearbejdernes sejrrige strejke i 89 har vist folk, at de kan tilkæmpe sig forbedringer på trods af den generelle elendighed. Inden for minedrift, stålproduktion og jernbanedriften truer arbejderne nu med nye strejker. Gorbatjov er meget presset.
Invasionen i Azerbadjan var ikke uden omkostninger. Den forenede azerbadsjanerne og armenierne mod russerne, da den armenske folkefront protesterede mod besættelsen. Den strid, der hidtil har været, har vi ikke hørt mere om siden.
Samtidig aktionerede russiske soldatermødre mod, at deres børn skulle sendes i krig. Folk er ikke længere villige til at være slagtekvæg i en krig mod almindelige mennesker i andre lande.
Modviljen er også udbredt inden for hæren. De tropper, som har været i aktion, kommer fra indenrigsministeriets specialstyrker, Gorbatjovs “Securitate”. Hærens generaler stoler ikke på at almindelige tropper vil være loyale i den type konflikter. Da Gorbatjov fik sine diktatoriske beføjelser, sørgede hærspidserne for, at deres styrker ikke sættes ind over for “civile uroligheder”.
Gorbatjov er ikke truet fra højre. I dag står han til højre for hærens ledere, som traditionelt har udgjort højrefløjen i den herskende klasse.
Zbigniew Bzrezinski (sikkerhedsrådgiver for Præsident Carter og kendt som forbenet antikommunist) frygter, at “der vil komme en Rumæniens-agtig antikommunistisk revolution”. Den slags kan jo brede sig. Det er altså ikke verdensfreden, vesten frygter for, men stabiliteten for verdensimperialismen.
Derfor er det forargeligt, når SFs Gert Pedersen forklarer den danske venstrefløj, at både litauere og russere må væbne sig med tålmodighed. Dermed tager han afstand fra de almindelige russeres kamp for frihed. En frihed, som kræver Gorba-klikens fald, og som kan skabe forudsætningerne et ægte socialistisk samfund.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed