Socialistisk Arbejderavis
Nr. 63 – Oktober 1990 – side 4
Efter Enhedslistens landsmøde
Håbet er grønt – svaret er rødt!
Tom Christiansen
Enhedslisten – liste Ø – er den eneste valgbare mulighed til venstre for SF. Derfor var Enhedslistens landsmøde d. 22-23 september også af stor interesse for socialister.
For os er det vigtigt, at der i folketinget er nogen, som vil argumentere konsekvent mod nedskæringer og racisme.
Resultatet af landsmødet giver grund til forsigtig optimisme. Den politiske resolution er på flere punkter et stop for højredrejningen.
Den indeholder en klar markering mod EF og NATO, nej til kvoter for antallet af flygtninge i boligområder, og nej til fondssocialisme.
Men meldingerne fra Enhedslisten var ikke klare. Specielt DKPs dans på stedet vil hæmme Enhedslistens udvikling. Især den del af aktiviteterne, som ligger uden for folketinget, vil få vanskelige kår.
Stadig store problemer
Et eksempel er, at et forslag om kampen mod racisme, som lagde vægt på græsrodsarbejdet, ikke blev stemt ind i den endelige resolution.
Så selv om landsmødet faldt heldigt ud, så er problemerne langt fra løst. Enheden dækker stadig over en stor spændvidde af politiske uenigheder.
Og dele af DKP anerkender stadig kun Enhedslisten som et middel til at få DKP i folketinget.
Selv om medlemmer af Enhedslisten helt sikkert vil være aktive rundt omkring, så vil Enhedslisten som samlet kraft ikke være at finde i kampen i hverdagen; kampen mod nedskæringer, strejkestøttearbejdet, det
antiracistiske arbejde.
Bank til DKP
Hovedindtrykket fra landsmødet var herudover, at DKP fik mange bank. Umiddelbart op til landsmødet kunne man have sin tvivl om DKPs holdning. DKPs opførsel bragte Enhedslistens liv i fare. Formanden Ole Sohn bejlede kraftigt til SF og Socialdemokratiet om samarbejde.
SFs næstformand svarede igen i Land og Folk d. 22. september ved at advare DKP mod at gå med til noget sekterisk. Efter hans opfattelse bør DKP ikke samarbejde for meget med VS og SAP, som efter hans mening er ude på venstrefløjens overdrev.
Hensynet til Socialdemokratiet og SF betød da også, at DKP var ved at sprænge enheden.
For det første lykkedes det kun i allersidste sekund lørdag morgen før landsmødet bestyrelsen at strikke et kompromisforslag om strukturen sammen.
For det andet truede DKP resten af Enhedslisten til at nægte KAP optagelse i listen. Hvis KAP blev optaget, ville DKP ikke garantere for deres medlemmers deltagelse og engagement i listen.
KAPs optagelse ville med deres afvisende holdning over for Socialdemokratiet og arbejderflertallet, signalere, at Enhedslisten ikke var interesseret i et sådant samarbejde.
Parlamentarisk alternativ
Enhedslisten har dermed indirekte gjort DKPs svære valg mellem samarbejdet med venstrefløjen og samarbejdet med SF og Socialdemokratiet til sit eget.
Det positive ved Enhedslisten er, at den er det eneste parlamentariske alternativ til venstre for SF. Men skal det lykkes for Enhedslisten at bringe sig på banen, er det vigtigt, at de markere et klart alternativ til SF.
Om det lykkes, vil fremtiden vise. Men der er fortsat en masse mudder i Enhedslistens grundlag og struktur, som kan gøre det vanskeligt.
Men uanset hvad der fremover sker i Enhedslisten, vil den aldrig kunne erstatte opbygningen af et revolutionært, marxistisk parti, der kan forbinde arbejdet i folketinget og kampen i hverdagen med kampen for et socialistisk samfund. Dertil er uenigheden og den politiske uklarhed i listen for stor.
Billedtekst:
Skal Enhedslisten blive en kraft i klassekampen – og dermed mere et blot en liste man kan sætte kryds ved – kræver det, at kampen i hverdagen sættes i centrum: kampen mod nedskæringer,strejkestøttearbejde, det antiracistiske arbejde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed