Socialistisk Arbejderavis
Nr. 63 – Oktober 1990 – side 9
Århus satte sig uden for aktionsugen
Nul aktion – hvis ingen tør
My Koch + Dorthe Refslund Christensen
Da Haarder i april barslede med tanken om tvungen bachelor på Naturvidenskab og Humaniora udløste det hurtigt aktioner.
Blandt andet på Københavns Universitet blev der på Samfundsfag afholdt stormøder, hvor forbavsende mange studenter deltog. Ligeledes i Ålborg, RUC og Århus blev der nedsat aktionsgrupper, som det lykkedes at lave en fælles aktionsdag, hvor utilfredsheden kunne blive udtrykt i en samlet landsdækkende
form.
Resultatet blev en storstilet aktion. For eksempel i Århus, hvor måske i alt 2.000 studenter deltog i forskellige aktiviteter – lige fra dørvagter om morgenen, underskriftsindsamling, bannermaling og demonstrationstog igennem byen.
Kun én aktivitet – nemlig diskussionen af forringelserne og allehånde andre uhyrligheder blev ikke rigtig nogen succes – selv om det måske var det vigtigste.
Hvad kan vi lære?
Dels at folk ikke går i lang tid og bliver gradvist mere og mere motiverede og så endeligt må engagere sig. Men at der derimod fra dag til anden kan mobiliseres til aktion, hvor der før kun var passivitet.
Og dels at det kun er få studerende, der fuldt ud har indset, at alt, hvad der bliver begået mod dem, blot er en del af en langt større helhed. Det er en del af de borgerlige magthaveres indgreb mod alt, hvad der ikke umiddelbart giver udsigt til profit, stemmer og øget eksport.
Det er stadig også kun de færreste, som har udviklet en bevidst forståelse af, at det kan lade sig gøre at bekæmpe denne politik, og ikke bare protestere mod den.
Er Bertel bims?
De fleste går stadig rundt i den vildfarelse, at Bertel Haarder er en gal mand, der ikke bliver stoppet, fordi Schlüter ikke nænner at udskifte endnu en minister. Intet kan være mere forkert.
Haarder er den minister, der har siddet længst af den simple grund, at han hele tiden har ført en brandliberal politik og efterhånden har fået ram på uddannelsessystemet – fra folkeskoler og gymnasier til universiteter og seminarier.
Men trods aktionsdagens svage punkter, lå der en reaktion, der i hvert fald var så stærk, at de borgerlige medier valgte at fortie den totalt.
Med alt dette in mente kunne vi så vende os mod den kommende aktionsuge, og gå i gang med planlægningen af den. Men mange ting har gjort, ikke bliver så stor en succes, som den kunne være blevet. Det er en blanding af undladelsessynder til direkte modvilje fra dele af studenternes organer.
Fra helt centralt plan er det en oplagt fejl, at aktionsugen ikke nævnes med et ord i Studenter Bladets september-nummer. Oktober er for sent, for skal der aktioneres, skal man tidligt ud af starthullerne.
Ude på universiteterne er det meget forskelligt, hvordan studenterrådene (SR) har tacklet den. I København har det været eksemplarisk, at man har udsendt en folder ved semesterstart, som detaljeret forklarede de nye studerende, hvorfor der var lavet aktionsuge, og hvordan den skulle forløbe.
Århus passiv
Helt i modsætning til SRs holdning i Århus. For det første har det besluttet ikke at bakke op om aktionsdagen, men det ville selvfølgelig være positivt, hvis nogen lavede noget. Dernæst har man helt fortiet, at der var besluttet en aktionsuge på landsplan i de to numre af det lokale studenterblad.
Ingen ved derfor rigtigt noget om ugen. Og det, der skal forestille at være de studerendes organ har en kedelig tendens til at vente med initiativet til andre har taget det for derefter at gå ind og gøre sig som arrangør – det var det som skete i april, hvor det var græsrødderne på Naturvidenskab, som tog initiativet.
Aktionsdage bliver kun til noget, hvis der er nogen, der tør. Tør tage initiativer, selv om det ikke fører til masseaktioner. Men måske kun samler dem, der har interesse i at diskutere, hvad vi kan gøre den dag, vi bliver mange, ud fra devisen: Vi kan, hvis vi vil og er mange nok!!
My Koch og Dorthe Refslund Christensen er studerende på Århus Universitet
Se også:
SAA 63: Der sker mer’ hvis vi bli’r fler’
SAA 63: Studenterliv er et hundeliv
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed