Socialistisk Arbejderavis
Nr. 7 – April 1985 – side 2
Studenternes NEJ til Haarders sparekniv
Den sorte død kan kureres
Ole Mølholm Jensen
Truende sorte nedskæringsskyer svæver i disse dage rundt over universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner. Truslen er, at undervisningsminister Bertel Haarder i forbindelse med regeringens budgetforslag for 1986 har krævet nedskæringer på 66 millioner kroner på universiteterne.
Nedskæringerne, som rektor på Københavns Universitet har kaldt ‘den sorte død’, er langt fra et nyt fænomen for universiteterne.
Denne omgangs nedskæringer adskiller sig dog ved både at være meget store (de er 3% plus inflationen på cirka 7%), og ved at være direkte styrende for uddannelsesplanlægningen. Tidligere nedskæringer har været rammenedskæringer, som de enkelte universiteter selv har skullet udfylde.
Denne gang har regeringen dikteret, hvilke uddannelser der skal lukkes. Således har Haarder blandt andet dikteret, at på Ålborg Universitet skal historie nedlægges som selvstændigt fag. På Københavns Universitet skal medicinsk-kemisk institut nedlægges. På Århus Universitet skal geografi lukkes ud over andre store nedskæringer på blandt andet psykologi. På Roskilde Universitetscenter skal socionomi lukkes, og der skal især fyres lærere fra samfundsfag.
Afvis alle nedskæringer
Disse nedskæringer, som blot er toppen af isbjerget, er altså led i regeringens uddannelsesplanlægning, som ud over generelle nedskæringer også indeholder forsøg på at tilpasse uddannelserne endnu mere til det private erhvervslivs behov. Regeringen mener således, at det er det private erhvervslivs interesser, der entydigt skal bestemme uddannelsesplanlægningen. Derfor lukkes de mere humanistiske og samfundskritiske studier.
Disse store nedskæringer betyder både færre studiepladser, dårligere undervisning, fyring af lærere og fyring af teknisk-administrativt personale. Ligegyldigt om nedskæringerne er rammenedskæringer eller direkte dikterede nedskæringer, skal de afvises og forsøges modgået af aktiv kamp på universiteterne.
Denne kamp er igennem de seneste år blevet vanskeliggjort af, at universiteterne har accepteret rammenedskæringer, som har medført kæmpe interne slagsmål om, hvilke fag og institutioner der skulle skæres mest. Opsplitningen imellem de enkelte lærergrupper – og tildels studentergrupper – er derfor blevet meget stærk.
Det er dog langt fra umuligt at rejse en egentlig kamp mod nedskæringerne. Men kampen kræver en række tiltag for at kunne vindes.
Der må tages aktive skridt for at forberede og organisere besættelser på alle universiteter. Besættelserne skal gøres så effektive, at universitetsledelserne ikke kan godkende nedskæringerne. Det betyder, at administrationen og ledelsen skal blokeres. Besættelserne skal bruges som udgangspunkt til at sprede aktiviteterne til andre grupper i samfundet, fordi nedskæringerne på uddannelsesområdet er en del af en samlet offensiv, kan de ikke bekæmpes af en gruppe alene.
Der findes en vej
Der skal tages kontakt til andre nedskæringsramte områder, så som f. eks. de strejkende lærere på enkeltfagskurserne i København, pædagogområdet og de aktive pædagogstuderende, som aktuelt er i kamp mod nedskæringer, til de strejkende journalister og hospitalerne, hvor der ligger mange erfaringer med nedskæringskamp.
De studerende må organisere sig, så ledelsen på universiteterne og de splittede lærere ikke kan stoppe besættelserne. Det er selvfølgelig vigtigt, at lærer og HK-grupperne indgår i kampen, men netop fordi mange lærergrupper har arbejdet ud fra filosofien om, at hvis Haarder får en lillefinger, snupper han måske ikke mere, så er de i dag også for manges vedkommende villige til at sælge hele hånden og så håbe på, de beholder armene. Denne holdning skal bekæmpes, men de studerende må organisere sig selvstændigt for at vinde de aktive lærere for en aktiv afvisning af nedskæringerne.
Kampen for arbejdspladsernes overenskomstkrav og kampen mod nedskæringerne er en fælles kamp mod den borgerlige regering, lønnedgang, arbejdsløshed og nedskæringer.
For at få denne sammenhæng er det vigtigt at invitere strejkende og fagligt aktive til de studerendes møder og støtte de strejkendes blokader. I opbygningen af modstanden kan studenter få stor betydning, hvis de spreder aktiviteterne og kæmper militant.
Se også:
SAA 7: Århus: Haarder anmeldt for mordtrussel
SAA 7: Socialpædagoger: Samme kamp mod Haarders plan
SAA 7: AUC: Ålborg besætter
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed