Socialistisk Arbejderavis
Nr. 7 – April 1985 – side 8
Oprustning skabt af kapitalismen
Charlie Lywood
1. verdenskrig stoppede, da arbejderne først i Rusland og derefter i Tyskland vendte geværerne den anden vej og lavede revolution. 2. verdenskrig sluttede med nederlag til Hitler og Mussolini, og sejrherrerne var USA, England, Rusland.
De delte rovet mellem sig og fastlagde de grænser og interessesfærer, vi kender idag. Men ikke alt var aftalt og i fortsættelsen, der er kaldt den kolde krig, blev grænserne prøvet af.
De to store verdensmagter, der blev resultatet af 2. verdenskrig: USA og Sovjet, følte hinanden på tænderne. Det gjaldt om at blive så stærk som muligt, militært set, og resultatet var en oprustning, der siden er accelereret i et fuldstændig vanvittigt tempo. USA havde atombomben, Sovjet fik hurtigt sin. USA samlede allierede om sig i NATO, Sovjet i Warszawapagten.
Samtidig med grænse-afprøvningen skulle der sørges for opbakning inden for interesseområdet, og det var vel nok pagternes vigtigste formål. F.ex. var det tropper fra Warszawapagten, der nedkæmpede de ungarske arbejdere i 56.
Interesser skal forsvares
I 50’erne og 60’erne oplevede verdenskapitalismen et økonomisk boom, og det betød, at herskerne kunne sikre sig rigdommene uden at træde hinanden over tæerne, dvs. uden direkte konfrontationer.
Våbenarsenalerne blev udvidet mere for at beskytte, hvad der var i hus, end for at bekrige hinanden.
I slutningen af 60’erne og i 70’erne ændrede verdensbilledet sig. For det første trådte der nye økonomiske stormagter ind på arenaen, d. ex. Japan, og for det andet begyndte krisen i verdensøkonomien.
At USA og Sovjet nu ikke længere var enerådende økonomisk set, betød at de måtte kompensere med militær magt og tvinge de allierede i pagterne til også at sætte deres militærudgifter i vejret.
Verdenskrisen gir os i dag nogle helt groteske tilstande, hvor en hastig acceleration i militærudgifterne går hånd i hånd med drastiske nedskæringer i arbejderklassens levevilkår og en stadig højere arbejdsløshedsprocent. Samtidig snakker herskere om våbenlagrene som noget, der skal bruges, så kapitalismens krise fører os stadig nærmere en verdenskrig. Idag er der ikke kold krig, der er derimod glohed magtkamp.
Kommer krigen, er der ingen afslutning som i 45 med tabere og vindere. Atomkrige kan simpelthen ikke vindes, vi er alle tabere. Derfor er vi pisket til at stoppe, krigsmagerne, inden våbnene brager.
Billedtekst:
Kapitalister i Øst og Vest holder våbenhvile, mens de begraver en af deres ledere. I morgen fortsætter krigen.
Se også:
SAA 7: Oprustning kan standses: Fra krig til arbejdermagt
SAA 7: Brosten mod krig og cykeltræf for fred
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed