Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 89 – Februar 1993 – side 7

Marxisme i hverdagen

Vil politiet stoppe nazisterne?

Martin B. Johansen

De fleste har utvivlsomt bifaldet, at det tyske politi sidst i 1992 forbød to mindre nazistiske grupper, og at nogle nazister blev idømt langvarige fængselsstraffe for vold og hærværk.

Men politiets og domstolenes rolle i kampen mod nazismen er ikke altid så entydig. Det var det samme tyske politi, som tidligere på efteråret så passivt til, da nazistiske bøller raserede og satte ild på et flygtningecenter i Rostock.

Politiets officielle forklaring, at det manglede mandskab, er en af de mere tyndbenede søforklaringer. For det tyske politi har tidligere vist sig i stand til at hamle op med langt større demonstrationer end den i Rostock.

Den virkelige forklaring er snarere, enten at politiet ikke ønskede at bekæmpe nazisterne på grund af sympatier, eller også at de ikke måtte, fordi personer højere oppe i magtapparatet havde beordret politiet til at være tilbageholdende.

Det burde imidlertid ikke komme som nogen overraskelse, hvis det viser sig at forholde sig sådan. Over hele verden er politiet kendt for racistisk optræden og mange steder for at samarbejde med ekstremt højreorienterede og racistiske organisationer.

Racistisk politivold

Affæren omkring den sorte Rodney King, der udløste oprøret i Los Angeles i foråret 1992, var blot dråben af racistisk politivold, der fik bægeret til at flyde over. Og det sydafrikanske politis samarbejde med højreorienterede hvide og sorte organisationer har længe truet med at vælte den hvide regering.

Danmark er ingen undtagelse i denne forbindelse. Flere politifolk er blevet afsløret som ledende medlemmer i Den danske Forening, og der er ingen grund til at tro, at der ikke er flere. Der findes også mange eksempler på, at farvede er blevet standset og kropsvisiteret eller ligefrem anholdt, alene på grund af deres hudfarve.

Vi kan naturligvis kun bifalde, når politifolk degraderes på grund af deres aktivitet i racistiske organisationer. Men det vil dog være forkert at betragte politiets rolle overfor racistister og nazister alene som et spørgsmål om enkelte politifolks holdninger.

Politiet er grundlæggende et af statsmagtens vigtigste magtinstrumenter. Og statens opgave er at tjene den herskende kapitalistklasses interesser. Derfor skal man også forstå politiets indsats overfor nazisterne ud fra den herskende klasses interesse i, om nazisterne bliver styrket eller svækket.

Der er ingen grund til at bilde sig selv ind, at de herskende i bund og grund afskyer nazismen. Hvis de er tvunget til at vælge, så vil de vælge nazisme frem for en socialistisk revolution. De ved, at nazismen trods alt vil bevare kapitalismen, selv om der bliver skiftet ud blandt lederne.

De herskende ved også, at i en situation med mere omfattende social uro kan de få brug for de nazistiske bøller til at overfalde strejkende arbejdere, demonstrationer og fysiske blokader.

Det racistiske kort

Og ikke mindst ved de herskende, at den rabiate nationalisme og racisme, som nazisterne står for, kan et nyttigt ideologisk våben til at splitte arbejderklassen med.

Det er nærliggende at tro, at Kohl og den herskende klasse i Tyskland i starten af efteråret ønskede at give nazisterne lang snor. De havde tidligere på året været nødt til at give indrømmelser til en generalstrejke blandt de offentligt ansatte. Og de ønskede ikke, at andre faggrupper skulle lade sig inspirere.

I den situation kunne spørgsmålet om flygtninge og indvandrere være med til at dreje arbejderklassens utilfredshed med arbejdsløsheden og de forringede sociale forhold væk fra regeringen. Og i stedet lade nazisterne levere svaret: Problemet er udlændingene.

Imidlertid kan de herskende ikke kontrollere klassekampen. (Hvis de kunne, så kunne alle socialister lige så godt pakke sammen). De kan påvirke, men ikke bestemme, hvad folk skal mene.

Derfor er det ikke ufarligt for de herskende at lade nazisterne få for meget spillerum. De risikerer, at den ekstreme højrefløj tiltrækker sig for megen opmærksomhed og dermed tager stemmer fra de regerende politikere. Men de risikerer på den anden side også, at nazisternes vold fremkalder en antinazistisk reaktion, som vender spørgsmålet om indvandrerne til at handle om solidaritet i stedet for fremmedhad.

Begge dele er sket i Tyskland i efteråret. Og derfor har den herskende klasse været nødt til at lade politiet gå hårdere til værks overfor nazisterne, end det var tilfældet i Rostock.

Flere artikler i serien Marxisme i hverdagen

Flere artikler fra nr. 89

Flere numre fra 1993

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 1572 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside