Teamster-strejken sidste sommer blandt medarbejderne i det store amerikanske postfirma UPS, betød ikke alene amerikanske arbejderes sejr for for første gang i 25 år. Den indvarslede også arbejderbevægelsens genopståen. I september afskaffede det største forbund i USA, AFL-CIO endelig sit forbud mod kommunisters organiserering indenfor fagforeningerne. Dette forbud har hæmmet millitante arbejdere lige siden McCarthys hekseprocesser mod kommunisterne i 1950´erne.

I november led Bill Clinton og Newt Gingrich et ydmygende nederlag til de organiserede arbejdere, da de måtte opgive at bruge en tilladelse, som Clinton havde fået til egenhændigt at forhandle internationale handelsaftaler på plads.

Men nu søger den herskende klasse hævn ved at forsøge at miskredittere fagbevægelsens ledere. Og formanden for Teamsters-fagforeningen, Ron Carey, er nummer et på deres liste. Carey vandt formandsskabet i Teamsters som reformator af fagforeningerne. Han lovede i 1991 at standse mafiaens kontrol med fagforeningerne, og sidste sommer førte han UPS-strejken til sejr.

Men få dage efter at UPS-strejken var vundet, hævdede domstolene at Careys formandsskab var ugyldigt, fordi en undersøgelse havde vist, at de professionelle støtteorganisationer, som sikrede Careys genvalg sidste år, skulle have brugt 700.000 dollars af fagforeningens medlemmers penge.

I slutningen af november bremsede regeringens valgtilsynsansvarlige, Kenneth Conboy, Careys genopstilling. Carey fremførte, at han intet vidste om pengetilgangen til hans valgkamp, men det blev kaldt "utroværdigt" af valgtilsynet. Nu har Carey taget en frivillig orlov fra formandsskabet i Teamsters. Samtidig praler arbejdsgivernes talerør Financial Times med overskrifter som "Teamsters triumf vendt til nederlag".

Nu da Carey er jaget ud, har regeringen placeret sit eget overvågningssystem i fagforeningen og kontrollerer dens økonomiske dispositioner fra dag til dag hen over hovedet på de 1,4 millioner medlemmers valgte repræsentanter.

Regeringens direkte indblanding i fagforeningssager er ikke noget nyt i USA. Det kom lige i hælene på McCarthys hærgen. En gammel sag om korruption fra 1959 "The Landrum-Griffin Act" bruges som undskyldning for at regeringen kan retfærdiggøre deres indblanding i fagforeningerne.

I 1989 brugte daværende præsident George Bush en lignende lov til at intervenere i Teamsters fagforening.

På det tidspunkt blev Teamsters kontrolleret af mafiaen. Oppositionen blev jævnligt tævet, beskudt, bombet, og i hvert fald i ét tilfælde, dræbt og smidt i bagagerummet på en bil. Regeringsintervention blev dengang set som et fremskridt, især da regeringen gennemførte, at der skulle være direkte valg til formandsskabet af Teamsters, hvilket førte til valget af Ron Carey i 1991.

Men det var kun et spørgsmål om tid, før regeringen benyttede sin etablerede ret til at intervenere i fagforeningerne og satte ind mod medlemmernes interesser. Regeringen har også sat en såkaldt "Uafhængig kommision" til at overvåge Teamsters. Den er næppe uafhængig, eftersom ét af de tre medlemmer er den tidligere FBI og CIA direktør, William Webster. Nu overvåger samme "Uafhængige kommission" en anden fagforenings formandsskifte. Denne gang er det ikke mafiaen, som overvåges, men den valgte ledelse af det næststørste fagforbund i USA.

Carey var blot det første offer. Der er rejst anklager mod flere andre ledende fagforeningsaktivister, som ønsker at reformere fagbevægelsen.

Avisen Wall Street Journal har lanceret sin egen heksejagt mod kommunister. Avisen advarede arbejdsgiverne i november: "Amerikansk erhvervsliv må hellere vågne op og forstå det faktum, at det, der foregår i AFL-CIO er, at den amerikanske venstrefløj overtager det. Den nye dagsorden er klassemisundelse og økonomisk omfordeling. Sjældent i Amerika, men almindeligt mellem europæiske socialister."

Avisen har gjort et projekt ud af at hænge fagforeningsledere ud for deres forbindelser til venstrefløjen – som fx formanden for AFL-CIO John Sweeneys støtte til en lejer-organisation og hans medlemskab af Democratic Socialists of America, Demokraternes venstrefløj. For nylig har artikler i avisen Wall Street Journal jagtet fire tidligere SDS-(Studenter for et Demokratisk Samfund) medlemmer for deres radikale fortid, det påstås at de alle er mere eller mindre involveret i Teamster-"skandalen",

Man skal kunne regne med fagforeningslederne, men de skal stå til regnskab over for de medlemmer der har valgt dem, ikke overfor regeringens ordenshåndhævere. Hvadenten Ron Carey er skyldig i de forbrydelser, han anklages for eller ej, kan det ikke forklare regeringens fornyede interesse for Teamster-fagforeningens interne forhold.

Careys konkurrent til formandsposten James Hoffa Jr. – søn af den berygtede bandeleder og leder af Teamsters, som "forsvandt" på mystisk vis i 1975, – omgås åbenlyst gangstere og gør ingen hemmelighed af, at han vil bringe den gamle korrupte bande tilbage. Hoffas valgkampagne kostede næsten 2 millioner dollars, som hævdes at komme fra bingo og kagesalg. Alligevel begyndte regeringen først at undersøge Hoffas forhold efter, at Carey allerede var presset ud.

Men i stedet for at kalde hetzen for det, den er, har AFL-CIOs topledere indtil videre været tavse – især på grund af deres egne tætte forbindelser til Demokraterne. Men at stikke hovedet i busken burde være det sidste fagforeningslederne gjorde. De kan, og bør, involvere fagforeningsmedlemmerne i denne kamp – men det har de tøvet med.

UPS-strejken gav USAs arbejdsgivere et glimt af, hvad arbejdere kan opnå, hvis de står sammen og slår igen. De vil nu standse denne arbejderbevægelse i sin vorden. Men UPS-strejken gav også arbejderne bevis for, at man kan vinde gennem solidaritet. Nu er opgaven for arbejderne at stå sammen og forsvare fagforeningerne.

Sharon Smith