Frankrig 1995. Den varme december
Chris Harman
Internationale Socialisters Forlag
43 sider, 20 kr.

Der er næppe gået mere end en måned de sidste par år, uden der har været en eller anden form for stor demonstration eller strejkebølge i Frankrig.

Den foreløbige kulmination blev nok nået i december 1995, hvor 2 millioner arbejdere i den offentlige sektor gik i strejke. Hver eneste uge tiltrak de offentligt ansattes strejker arbejdere fra den private sektor, og al samfærdsel i Frankrig blev i realiteten lammet.

Demonstrationerne satte en stopper for den daværende borgerlige regerings nedskæringer. Efterdønningerne kunne mærkes længe efter. Den øgede selvtillid blandt arbejderne førte til en øget modstand mod Le Pens fascistiske parti Front National, der indtil da havde set ud til at gå fra sejr til sejr. Grunden blev også lagt til de kæmpedemonstrationer i 1997 mod regeringens racistiske politik, der til sidst tvang regeringen til at gå af og gav socialistpartiet en jordskredssejr.

Aktivitetsniveauet er endda endnu ikke ebbet ud. Tværtimod er de franske studenter og arbejdere flere gange gået på gaden for at holde den nye ministerpræsident Jospin fast på hans valgløfter om kortere arbejdstid og øget indsats mod arbejdsløsheden. Og i starten af 1998 har de arbejdsløse flere gange haft store aktioner i Paris.

Derfor er det godt, at Chris Harmans lille pjece Den varme december nu er kommet på dansk. Harman følger, hvordan strejkerne voksede, og hvordan arbejderne fik mere og mere selvtillid. Hele vejen igennem er pjecen krydret med udtalelser fra aktionerende arbejdere og er inspirerende læsning.

Især er Harman god til at påpege, hvordan pres nedefra skabte hele strejkebevægelsen og tvang fagbureaukratiet til at tage stilling. Pjecen viser dog også, hvordan fagbureaukraterne forsøgte at sælge ud af de strejkendes krav. Alene af den grund er det værd at anskaffe sig denne lille pjece.

Men pjecen er også vigtig af en anden grund. Udviklingen i Frankrig i 1995 viser meget tydeligt, hvor vigtigt det er for aktive socialister at forholde sig konkret til hverdagens kampe, og hvor vigtigt det er, at der i kampene findes revolutionære socialister, som med en klar forståelse af situationen kan optræde som en modvægt til de faglige bureaukrater.

Aktive socialister vil altså især have udbytte af Harmans lille pjece. Især fordi de spændinger, der udløste “den varme december,” stadig er til stede i Frankrig og i resten af EU.

De franske arbejderes strejker og demonstrationer var det første store eksempel på den begyndende venstredrejning, der også førte til, at de engelske konservative indkasserede deres største valgnederlag nogensinde sidste år. Det er den samme begyndende venstredrejning, der leder til den øgede kritik af markedsøkonomien og nedskærings-politikken. Ikke kun i Frankrig og Storbritannien, men også herhjemme.

Frank Antonsen