En gruppe unge fra københavnske gymnasier har som reaktion mod det stigende fremmedhad startet bladet "SamfundsPensum". Dorte Lange har talt med dem om baggrunden

– Hvorfor har I startet bladet?

Mikkel Olsen, Nørre G.: "Vi har gjort det som reaktion på højredrejningen, som kom til udtryk i det øgede fremmedhad gennem sommeren og efteråret. Den blev bare ved og ved, så vi synes, vi måtte gøre noget. Jeg ringede til Anders, som jeg kendte fra skolen, og han var med på ideen."

"Vi synes, vi burde gå i mod de ting, der skete og blev sagt. Vi har kapacitet til det. Vi kan skrive og har mulighed for at udgive et blad. Forhåbentligt kan det give forståelse hos flere for, at fx nyheder udvælges af redaktionschefer, og tit er udtryk for deres holdning."

Anders Boss Holsting, Rødovre gymnasium: "Vi havde længe diskuteret, at nu var det altså blevet for meget. De fremmedfjendske påstande var helt uimodsagte i alt for lang tid. Det, som rystede os mest, var ikke, at nogle synes Pia Kjærsgård var OK. Det værste er alle dem, der er ligeglade."

Martin Madsen, Rysensteen gymnasium: "Blandt andre unge møder vi ofte en argumentation, der hedder: Jeg føler, at det eller det er rigtigt eller forkert. Hvis folk orienterer sig efter deres følelser, så er de enormt påvirkelige overfor politikere som Pia Kjærsgård. Hvis man ikke er kritisk, er man et let bytte."

Mikkel: "Derfor synes vi, at det er et godt sted at starte med at få gymnasieelever til at tænke mere kritisk."

– Bliver bladet godt modtaget?

Anders: "20 pct af gymnasieeleverne i vores tre gymnasier, har haft adgang til bladet. Der er mange gode reaktioner. Især fra folk som lige som os mener, at nogen burde gøre noget. Men vi håber også, at bladet får de folk, som ikke har tænkt, der burde gøres noget til at begynde at være kritiske."

Martin: "Vi diskuterede før vi startede, hvem der skulle være vores målgruppe. Vi vil gerne have, at det overvejende er folk, som ikke har taget stilling til ret meget. Vi vil gerne have dem til at vågne lidt op og være kritiske."

Mikkel: "Der er som regel mindst én i hver klasse, som tænker lidt i stil med os. Når disse enkeltpersoner får fat i bladet, så sker der tit en kædereaktion, så andre også bliver interesserede."

Martin: "Der er mange, som er forbavsede over, at sådan nogle "almindelige unge" som os, som de oven i købet kender, kan skrive sådan."

– Hvorfor har I valgt navnet SamfundsPensum?

Martin: "Det er fordi, vi synes folk interesserer sig alt for meget for pensum hele tiden. De vil kun diskutere ting, som de kan bruge til eksamen. "Er det pensum?" spørger de altid. Så vi mente, de ville være enormt interesserede i vores blad."

Anders: "I ordbogen betyder "pensum": "Ting man bør vide". Når vi så kalder det SamfundsPensum så tilkendegiver vi, at vi skriver "Ting man bør vide om samfundet" Det synes vi selv, er lidt genialt."

– Vil I gøre mere end oplyse om ting, man bør vide? Hvad med at give folk argumenter for at samfundet kan forandres til noget bedre?

Mikkel: "Vi vil hellere informere end propagandere. Men det er klart, at vi også har holdninger om, at verden burde se bedre ud. Vi diskuterede i to timer på vores første redaktionsmøde om hvad vi vil opnå. Og vi vil ikke risikere at skubbe folk fra os, fordi vi har et "parti-mærkat" på."

Anders: "Efter de to første timer på det redaktionsmøde, så diskuterede vi videre i yderligere ti timer om kommunisme, anarkisme og demokrati. Vi er ikke enige om de spørgsmål endnu. Men det er spændende at diskutere det."

– Mener I, socialisme ville være et godt alternativ til dette system?

Martin: "Vi vil gerne fremstå som objektive og informerende. Vi ved, at de fleste forbinder ordet socialisme med masseudryddelser og de undertrykkende systemer i Sovjet og Østeuropa før murens fald."

Anders: "Det er ærgerligt, at ordet socialisme har fået sådan et dårligt ry."

– I jeres første nummer skriver I en artikel hvor I efterlyser en "seriøs venstrefløj". Er der forskel på at bruge ordet venstrefløj og ordet socialist?

Mikkel: "Ja, helt klart. Ordet venstrefløj er mere blødt. Det kan omfatte alle de, der tænker lidt alternativt, mens ordet socialist stadig opfattes med flere fordomme."

Martin: "Hvordan et andet samfund skal se ud, tror jeg, er et mere åbent spørgsmål end før murens fald. I dag ser folk sig omkring efter nye muligheder. De kalder det ikke socialisme med det samme."

– Men I mener jo ikke, at socialisme betyder undertrykkelse som i Sovjetunionen?

Anders: "Nej, men det opfattes sådan af mange. Der går desværre sikkert noget tid, før vi får fjernet den grimme klang fra ordet socialist, så det igen kan få sin oprindelige betydning om solidaritet mellem folk og at undertrykkelsen er væk."

– I SamfundsPensum tager I diskussionen op mellem de to ideologier, liberalisme og socialisme. I den beskrivelse I giver af socialisme, er det en samfundsform, hvor staten tager meget af ansvaret for folk og har en stærkt styrende rolle. Kan I forklare det nærmere?

Martin: "Solidaritet er ikke særlig rodfæstet i folk. Det bliver ikke fremelsket i dette her samfund. Derfor forestiller jeg mig, at staten skal styre noget mere."

Anders: "Den måde demokratiet ser ud på i dag, er en begrænsning for socialisme. Velfærdssamfundet fratager på en måde folk deres personlige ansvar for hinanden. Det er fremmedgørende. Borgere i dette samfund tror, de hjælper dem, der har brug for det, fx arbejdsløse, ved at betale skat, men når de ser en arbejdsløs på gaden, så ser de ham eller hende som et fremmed menneske."

– Har I læst de ting, som Karl Marx har skrevet om fremmedgørelse under kapitalismen og hvordan de herskende ideer i et samfund er styret af den herskende klasses ideer? Eller det Lenin har skrevet om forskellen på en arbejderstat og en borgerlig stat?

Martin: "Vi har ikke decideret læst os frem til det, vi mener. Vi vil gerne prøve at skabe vores egne ideer. Men vi vil naturligvis gerne læse noget også."

Anders: "Det er klart, at staten er præget af, hvad for et samfund den eksisterer i."

Martin: "Der er grænser for, hvor langt man kan nå mod socialisme gennem parlamentet. For eksempel skal SF altid passe enormt meget på, hvad de siger for ikke at skubbe andre partier fra sig, så de ikke bliver taget med til forhandlinger og ikke får indflydelse."

Mikkel: "Man kan tale om både fordel og ulempe for et parti som SF. De får indflydelse, men det koster det, at de ikke kan sige tingene lige ud."

Anders: "Politikerne har forladt de oprindelige ideer. Nu bruger de uger på at formulere en korrekt "næse" til en eller anden. Jeg tror, at SF har forladt den oprindelige socialistiske idé så meget, at det bliver svært for dem at gå tilbage til den igen, hvis de fik chancen."

Martin: "Hvis SF endelig fik flertal eller afgørende indflydelse, så ville de være så mudret ind i bureaukratiet, at der intet ville ske alligevel."

– Hvorfor tror I, det vil gå sådan for socialister i folketinget?

Martin: "Det kan godt være, at det lyder lidt kliché-agtigt, men det er vel fordi, der sidder en lille magtklike på flæsket, som gør det hele besværligt. Men jeg tror ikke, man kan få folk til at være mere solidariske med hinanden ved at lovgive om det."

– Hvad kan så forandre samfundet?

Martin: "Vestligt demokrati er som en cirkel, det er svært at bryde. På overfladen er det mægtigt retfærdigt, men det er det ikke i virkeligheden. Alligevel er det det, som folk bliver bildt ind, og så tror ingen, at det kan forandres eller blive bedre."

Anders: "Nej, og de, der sidder på magten, vil ikke frigive den. Jeg tror, at de fleste arbejdere i Danmark har det rimeligt godt. Derfor er der ikke mange, der tænker på oprør. De tænker på forhandling og fire kroner mere i timen."

"Men man kan godt forestille sig et oprør. Hvis rimeligt mange bliver utilfredse, og mange sympatiserer, så kan der blive ballade. Men jeg tror, der skal ske noget helt utraditionelt. En krise. Hvis folks behov ikke kan dækkes, så bliver der polarisering og kamp, hvor befolkningen befinder sig på hver sin fløj."

Martin: "Men det vil ikke være 50 pct. mod 50 pct. Man kan ikke finde folk med samme interesser på hver sin fløj. Det må blive en åben kamp mellem samfundsgrupper eller klasser."

Anders: "Liberalisterne har jo lidt ret, når de siger, folk skal rammes personligt for at ville kæmpe. Men så tror jeg også, man vil kæmpe med næb og klør. Det vil være en naturlig reaktion."

Martin: "Jeg kan godt komme i tvivl, for jeg definerer overhovedet ikke mig selv ud fra nogen form for vold. Derfor er jeg i tvivl, om jeg er med på at råbe på revolution."

Mikkel: "Men folk vil jo kun gribe til kamp hvis det er sidste mulighed."

Martin: "Men hvis 80 pct af befolkningen siger til de sidste 20 pct, at "nu vil vi ikke finde os i, at I sidder på alle pengene og magten mere", så er det jo de 80 pct. der er flertallet! Så skulle det ikke være nødvendigt med kamp."

– Men hvis de 80 pct. har flertallet har de så automatisk magten?

Martin: "Ja, det er jo en interessant diskussion. I Chile og i Nicaragua kom sådanne flertal jo til magten, men landene blev bare blokeret, så den lille procentdel beholdt magten på den måde."

Mikkel: "Den danske stat har dog et forholdsvis suverænt selvstyre."

Martin: "Men forestil dig hvad der vil ske, hvis der blev revolution i Danmark. Så ville de andre lande sikkert skride ind og måske besætte."

Anders: "Jeg mener jeg har læst, at det var Trotskij, der i den russiske revolution mente, at socialisme måtte være internationalt. Stalin mente, at det kunne udvikles i ét land. Men han tog bare så meget fejl! Hvis der kun var revolution i ét land, så ville de andre lande da smadre det nye samfund."

"Det er lidt ligesom vores blad. Det skal starte et sted, men hvis det ikke bliver spredt, så vil vi heller ikke kunne fortsætte."

 

SamfundsPensum udkommer på tryk og på internettet:
http://www.geocities.com/CapitolHill/Lobby/8949/
[ Sitet eksisterer ikke længere; (web.red., dec. 2007) ]