Bombemordet i Søllerødgade i 1992 er stadig uopklaret. Ole Mølholm Jensen kritiserer i denne artikel politiet for at vende det blinde øje til, at gerningsmændene mest oplagt skal findes i det nazistiske miljø

Mandag den 16. marts 1992, kl. 11.32 om formiddagen sprang en kraftig brevbombe i Internationale Socialisters lokaler i Søllerødgade. Brevbomben dræbte medlem af Internationale Socialister, Henrik Christensen, og lokalerne blev totalt raseret ved eksplosionen.

De skyldige for mordet er endnu ikke blevet fundet, men der er ingen tvivl om, at morderne kommer fra det nazistiske miljø. De eneste, der kunne have den ringeste interesse i at udøve den brutale terror, er nazisterne. Ved at myrde en socialist i et partilokale forsøgte nazistiske elementer at sende et budskab om terror og frygt til alle, der kæmpede mod den stigende racisme og fremmedhad.

Man kunne måske have forventet, at politiet satte alle sejl til for at finde morderne, men sådan skulle det langt fra gå. Politiet gjorde stort set intet for at finde de skyldige, men brugte i stedet kræfterne på at sværte Henrik Christensen, IS og andre socialister til.

Allerede mandag den 16. marts om eftermiddagen lancerede politiets efterforskningsleder, Poul Strøjer, den teori til TV-avisen, at Henrik Christensen selv kunne have siddet og pillet med en bombe. Med andre ord antydede politiet, at Henrik Christensen var en bombeproducerende venstrefløjsterrorist. Selv om politiet nu snart 6 år efter stadigvæk intet har at underbygge deres absurde teori med, holder de stadigvæk denne mulighed åben. De har minutiøst gennemgået Henrik Christensens daværende hjem, støvsuger, avisudklip, færden på morddagen, venner og bekendte uden andet resultat end det ret indlysende, at de intet har fundet, der kan pege på, at Henrik Christensen selv sad og legede bombefabrikant.

Det fremtræder endnu mere besynderligt set i lyset af, at en organisation i et brev stilet til politiet faktisk påtog sig ansvaret for mordet allerede den 17. marts. I starten fortiede politiet, at de havde modtaget et sådant brev. Senere, da det kom frem, forsøgte de at bagatellisere tilståelsen. Politiet mente, at afsenderen, K 12, kunne stå for et posthus eller vaskerimærke. De mente også, at tilståelsesbrevet var så forsludret, at det ingen mening gav. Men tilståelsesbrevet var sådan set let forståeligt. K 12 påtog sig med deres ord "ansvaret for mordet på landsforræderen fra Søllerødgade". Politiet mente også, at K 12 var i stand til at tage ansvaret for alt selv for mordet på Tollundmanden. Problemet i politiets holdning er, at i forbindelse med de 12-13 forbrydelser, K 12 vitterlig har taget ansvaret for, er der aldrig fundet andre skyldige.

Politiet undlod også at efterforske andre spor, der pegede på det nazistiske miljø. Nogle måneder efter 16. marts blev det gennem Ekstra Bladet kendt, at en nazileder fra Sorø, Albert Larsen, over for Frede Farmand pralede med, at hans lille nazigruppe myrdede Henrik Christensen. Albert Larsen pralede ligeledes med, at de længe havde holdt IS's lokaler under opsyn. Samtalen blev optaget på bånd. Politiet fandt alligevel ikke særlig grund til at efterforske i Albert Larsens gøren og laden. Det faktum, at Albert Larsen var uddannet ved hærens sprængstofkommando, kunne kun foranledige politiet til at køre en tur til Sorø for at spørge Albert Larsen, om han havde noget med sagen at gøre. Da han naturligvis svarede benægtende, droppede politiet den videre efterforskning af dette spor.

For en orden skyld skal det nævnes, at det jo langt fra er sikkert, at Albert Larsen stod bag mordet på Henrik Christensen. Det bør også nævnes, at ingen i IS havde noget imod, at der blev efterforsket i IS-miljøet og i Henrik Christensens forhold. Den helt afgørende anke mod politiet er, at de efter afsluttet og resultatløs efterforskning i IS og i Henrik Christensens liv og færden ikke klart har undsagt deres teori om, at Henrik Christensen selv havde produceret bomben. Over for Folketinget har politiet måtte indrømme på spørgsmål stillet af daværende folketingsmedlem for SF, Ebba Strange, at intet i deres efterforskning tydede på, at Henrik selv havde gjort det. Alligevel har de fastholdt mistanken.

Spørgsmålet er så, hvorfor politiet ikke efterforskede mere i nazimiljøet. Kan det være rigtigt, at de troede på deres egne forklaringer om, at danske nazister ikke var i stand til at fremstille bomber? Det skal huskes, at også i 1992 cirkulerede der bombeopskrifter i internationale nazikredse. Kan det være, at politiet blot er inkompetente dilettanter, der ikke ved, hvad der er op og ned i denne verden? Denne mulighed er selvfølgelig tillokkende, men nok ikke helt holdbar.

Forklaringen på politiets manglende vilje til at efterforske i de nazistiske miljøer og deres fortsatte mistænkeliggørelse af Henrik Christensen og IS skal nærmere findes i to andre forhold.

Det ene er, at politiet eller i det mindste efterretningstjenesten kunne have været vidende om, hvad der var i gærde uden på nogen måde at gribe ind. Sådan var billedet omkring gruppen fra Blekingegade. Her kendte politiets efterretningstjeneste til gruppens eksistens i årevis uden at melde noget til andre dele af politiet. Det var først, da der blev dræbt en betjent på Købmagergade, at oplysningerne kom frem. Hvis efterretningstjenesten har været vidende om, at nogen i de nazistiske miljøer gik efter at rette et terroranslag mod IS, så er det oplagt at fastholde mistanken på ofret i stedet for at stå frem og erkende, at de havde begået en fejl, der kostede et menneske livet. Ved at fastholde teorien om, at Henrik Christensen selv sad og pillede ved en bombe, fik efterretningstjenesten oven i købet den gevinst, at venstrefløjen blev tilsværtet.

En anden forklaring, som hænger lidt sammen med den første, kan være, at det var drabsafdelingen ved Københavns politi, der ledte efterforskningen. De vidste absolut intet om det nazistiske miljø. Det er oven i købet sandsynligt, at flere af dem sympatiserer med småracistiske tendenser. Sagen er, at mistanken om, at der var kræfter højt oppe i systemet med en klar interesse i at efterforskningen løb ud i sandet, hænger ved.

Tilbage står stadig, at Henrik Christensen aldrig er blevet renset for anklage. Drabet den 16. marts er endnu ikke vasket af det socialistiske banner.

Læs mere om bombeattentatet i Søllerødgade