Det er på mange måder et stort spring at komme fra et lidt sløvt dansk universitet og pludselig befinde sig i en noget mere ophedet politisk situation i Frankrig. Man kan ikke undgå at spærre øjnene op, når man ser en parole som "Arbejdsløse i millioner – profit i milliarder." Det var under denne parole, at ca. 2000 mennesker demonstrerede på trods af øsende regnvejr i Nancy d. 7. marts mod arbejdsløsheden. Samme dag var der demonstrationer i fem andre byer.

Denne femte nationale demonstration var et foreløbigt punktum i den over to måneder lange kamp, de arbejdsløse har ført, og som er mundet ud i en egentlig organisering af de arbejdsløse. Mange steder stiller lister af arbejdsløse op til de regionalvalgene, men de mere radikale aktioner, der har fundet sted er ved at ebbe ud, selvom Jospin og regeringen indtil videre kun har givet ubetydelige indrømmelser.

Vreden i den franske arbejderklasse er vokset i takt med, at den såkaldte venstrefløjsregering under Jospin har vist sig at støtte arbejdsgiverne mere end de arbejdsløse.

For eksempel med det nye lovforslag om at nedsætte arbejdsugen fra 39 til 35 timer. Dette virker umiddelbart positivt, men med til loven hører øgede krav om fleksibilitet, der giver den enkelte arbejder langt mere usikre ansættelsesvilkår. Samtidig bliver der tale om lønnedsættelser, til trods for, at hver arbejdsgiver får en bonus på 9.000-17.000 franc for hvert nyt job, de skaber. Lovforslaget tjener udelukkende arbejdsgivernes interesser og er en reel forværring for arbejderne, men bliver blot kamufleret som en imødekommelse af de arbejdsløses krav.

Arbejdsløshedsbevægelsen viser et markant politisk stemningsskift. Man skønner, at cirka halvdelen af deltagerne i demonstrationerne har været arbejdsløse, mens resten har været arbejdere og studerende. Bevægelsen anser ikke sig selv for uddød, men de vil holde en slags “pause"; de er, som de selv ironisk udtrykker det, “endnu ikke klar til at genoptage arbejdet".

Der er ingen tvivl om at aktiviteterne har givet de arbejdsløse og de sympatiserende arbejdere en højere bevidsthed om deres egentlige styrke og har affødt nye venstrefløjsaktivister i hele Frankrig. I hvert fald er mange ivrige efter at diskutere politik og socialistiske ideer. Det giver dog ét problem: Man skal hele tiden besvare svære spørgsmål om Sovjets økonomi og sådan noget ...

Cindy Lynn Brown
Nancy (Frankrig)