Socialistisk Revy
Nr. 3 – April 1998 – side 34
Socialistisk Revy
En succeshistorie
Efter de første to numre af Socialistisk Revy, kan det konstateres, at bladet er på vej til at blive en succes.
Der har således været en lang række henvendelser fra folk, der er interesseret i at abbonere, og enkelte har også tilkendegivet, at de ønsker at få tilsendt eksemplarer til videresalg.
To personer har meldt sig ind i Internationale Socialister efter at have læst Socialistisk Revy.
Ud over at virke som talerør for Internationale Socialisters ideer, så er Socialistisk Revy også med til at udfylde et tomrum på venstrefløjen. Der findes næsten ingen blade på den danske venstrefløj, som giver den plads til fordybelse, som Socialistisk Revy gør.
Derfor skrev en læser: "Tak fordi I sendte mig nyskabelsen, som der må være et stort behov for – virkeligheden er jævnlig en tung krabat at være oppe imod. Gå derfor på jagt efter nye svar, nye anfægtelser, nye sammenhænge, og gem de tunge drenges færdigsyede holdninger og de forlængst fastlagte paroler. Frugtbar forvirring er bedre end skråsikre meninger, og vi har brug for et regelmæssigt skrift, der kan være med til at gå i dybden for at samle tankerne, og som er værktøjet, der kommer omkring for at sprede erfaringerne."
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe