Det hele menneske – IT, Internettet og den nye renæssance
Christer Sturmark
Fremad
157 sider – 248 kr.

Internettet og den hastigt voksende informationsteknologi er enten en gave til menneskeheden, som kan løse alle problemer og genskabe det hele og kreative menneske, eller også er det den direkte vej til katastrofen.

Det er det “enten eller”-budskab, der oftest går igen hos de filosoffer, fremtidsforskere og eksperter, der på skrift forsøger at give et billede af fremtidens samfund.

Og begge elementer er i høj grad til stede i Det hele menneske, skrevet af svenskeren Christer Sturmark, der som IT-konsulent er medlem af den svenske regerings IT-kommission.

Hans budskab er, at informationsteknologien fundamentalt vil ændre samfundet. Han hopper ukritisk med på den bølge, der mener, at industrisamfundet er under opløsning. Hans vision er, at den teknologiske udvikling vil give menneskeheden mulighed for igen at blive “hele mennesker”, at skabe et samfund, hvor det primære ikke er økonomisk overlevelse. Men et samfund, som i højere grad bygger på tværvidenskab, og et samfund, hvor kunst, etik og æstetik kommer i højsædet.

“Vores måde at arbejde på vil blive forandret, nye grupperinger og klasser vil blive skabt i samfundet. Virksomhederne vil blive organiseret på helt nye måder. Et netværkssamfund vil opstå, med virtuelle virksomheder, virtuelle grupper og nye virtuelle forretningsideer.

Kompetancekravene vil komme til at se helt anderledes ud. Andre personlige egenskaber vil blive præmieret. En renæssance for kvindeligt lederskab er allerede på vej.

Industrisamfundets forestilling, hvor samfundet er en maskine, må nødvendigvis blive afløst af en ny. Det er ikke længere nok bare at reparere og smøre maskinen.”

“Jeg tror, mennesker vil få lettere ved at være grænseoverskridende i deres måde at forholde sig til virkeligheden på... Den æra er forbi, hvor individet blev lykkelig i det små, i sit eget trygge rige af viden og indsigt. Informationssamfundet vil bygge bro mellem vores nationer, mellem kunst og videnskab... Specialisten vil blive afløst af generalisten.”

Omvendt tvivler han på, om vi overhovedet er i stand til at udnytte informationsteknologiens muligheder.

Således skriver han: “Politikere, der er opvokset inden for rammerne af industrisamfundet, er rådvilde overfor den nye udvikling. Det store problem er derfor, om politikerne overhovedet er i stand til at udnytte Informationsteknologiens muligheder.”

Problemet med Christer Sturmark – og de fleste andre, der forsøger at opstille et scenario for fremtiden – er en fundamental manglende forståelse af, hvordan det kapitalistiske samfund fungerer, og ikke mindst hvilke kræfter, der skal til for ændre kapitalismen.

Internettet og informationsteknologien er blot et produkt af kapitalismen og fungerer på kapitalens præmisser.

Det vidner udbredelsen af internettet om.

Selv adgangen til telefoner er meget forskellig verden over. I 1994 var der i lande som Ghana og Bangladesh blot to telefoner pr. 1000 indbyggere, og i de fattigste lande i Afrika og Asien var antallet af internet-servere næsten lig nul. Uden telefonforbindelser intet internet.

Forudsætningen for, at den fattigste del af verden kan få glæde af informationsteknologien er, at de får en økonomi, der gør dem i stand til at købe det kostbare udstyr – i Danmark koster en computer en gennemsnits månedsløn, hvorimod den i mange tredje verdens lande koster flere årslønninger. Og med den fortsatte udbytning af befolkningen i de lande, har vrøvlet om et nyt samfund lange udsigter.

Hertil kommer, at det helt fundamentale element i samfundet fortsat vil være at producere varer.

For virksomhederne er computerteknologien blot endnu et stykke værktøj, på samme måde som der er sket en udvikling i værktøjet siden industriproduktionens fremvækst i 16-1700-tallet.

Årsagen til, at Christer Sturmark argumenterer så voldsomt for industrisamfundets endeligt er en ide om, at stadigt færre mennesker i fremtiden vil arbejde med egentlig industriel produktion.

Men det, som han ikke forholder sig til, er, at langt den overvejende del af befolkningen, også i den rige verden, også i fremtiden skal leve af at sælge sin arbejdskraft.

Hverken i Sverige eller Danmark er der udsigt til, at folk får kontrol over deres arbejde. Det kræver et brud med kapitalismen. Og det er forudsætningen for, at vi kan blive hele mennesker.