Socialistisk Revy
Nr. 6 – August 1998 – side 28
“International Socialism” nr. 79
Marx’ comeback
International Socialism nr. 79
171 sider, 35 kr
I årevis har mediekommentatorer og akademikere fortalt os, at Marx’ skrifter intet havde at lære os om den moderne verden.
Nu begynder mange af de samme mennesker at indrømme, at Marx måske alligevel havde ret.
Marx’ comeback er temaet for det nye nummer af International Socialism, der udgives af det engelske Socialist Workers Party.
Lindsey Germans glimrende artikel argumenterer for Det kommunistiske manifests relevans i dag.
Germans artikel er både en ideel introduktion til enhver, der læser manifestet for første gang, og som inspiration til andre, der vender tilbage til det for at læse det igen.
Hun argumenterer for, at manifestets betydning ikke blot ligger i dets beskrivelse af, hvordan kapitalismen fungerer, men også fordi, det er en revolutionær vejledning til, hvad der skal gøres.
I samme nummer besvarer Judy Cox nogle af de spørgsmål, som socialister oftest møder:
Hvorfor accepterer folk de ideer, vores herskere påtvinger os? Kan folks ideer ændres?
Cox viser, hvordan Marx’ teori om fremmedgørelse kan give en materialistisk forklaring for den herskende klasses ideers dominans og hvordan de kan undergraves.
Der er også artikler om marxisme og videnskab, moderne kunst, og om hvor Tony Blairs New Labour kommer fra. Artiklerne er ikke tørre akademiske tekster, men vigtige redskaber i socialisters kamp for at forandre samfundet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe