Fantasien kender ingen grænser, når den fejlslagne velfærdspolitik skal bortforklares.

Forringelserne i ældreplejen skyldes ikke længere politikernes nedskæringer – hvem kunne dog tro det om de pæne politikere? Nej, skurken er de studerende, som studerer for længe, for sent og for dårligt. Det er påstanden fra tidligere økonomom i Dansk Metalarbejderforbund og nuværende medlem af SU-rådet, Steffen Møller.

De studerendes slendrian er ifølge Steffen Møller udtryk for en fjendsk holdning overfor de svage i samfundet. Som han skriver i Information (1.9.1998):

"Hvilken gammel får gjort mere eller bedre rent, når dagplejen har orlov eller tager en omsorgsdag. Eller lægen har orlov i stedet for af nedbringe ventelister … Er det solidarisk at rejse, servere på en café, hygge sig lidt, når man er veludrustet fra naturens hånd, begavet og måske endda håndsnild?"

Steffen Møller hetz mod de studerende er ikke en enlig svale. Flere politikere brugte sommerens agurketid til at gøre de studerende til syndebukke. Fx blev ordet "cafe-penge" hånligt lanceret om de hjemmeboende studerendes SU. Måske kan du bruge SU'en på caféer, hvis du bor hos forældre, der er rige. Men det er kun de færreste studerende, der gør det.

I juni spillede undervisningsminister Magrethe Vestager ud med, at der skulle spares 400 mio. kr. på budgettet for uddannelserne. Udspillet blev modtaget med kyshånd af de konservative, hvis uddannelsespolitiske ordfører Brian Mikkelsen, foreslog, at man helt fjernede de to sommermåneders SU. Begrundelsen var, at de konservative på den måde "ønsker at frigøre ressourcer i SU-systemet til forbedring af kvaliteten i uddannelsessystemet."

Heldigvis blev udspillet mødt med modstand fra de øvrige partier, selv Venstre, og gennem mange læserbreve i aviserne fra forskellige studerende, fx et i Politiken: "I stedet for at skære i SU-en burde politikerne vende de her skitserede elementer på hovedet; sætte SU-en op, begrænse antallet af deltidsjob for de studerende, og i stedet give disse job til nuværende kontanthjælpsmodtagere, hvis kontanthjælp herved kan bruges til SU… Resultat: et system hvor uddannelse kan betale sig, en nedsættelse af arbejdsløsheden og glæde for i hvert fald to grupper af landets befolkning."

Men det står tilbage, at regeringen ønsker at spare mindst 400 mio. kroner på uddannelsesbudgettet, og en rapport, Kvalitet i uddannelsessystemet, anbefaler derfor, "at der sker en omlægning af SU, så der gennem SU-systemet sendes tydeligere signaler til de unge om de reelle omkostninger ved at påbegynde og afslutte uddannelse i en sen alder."

Hvad dette betyder i praksis ses meget tydeligt af Steffen Møllers forslag:

"En model, hvor SU reduceres pr. måned med f.eks. 500 kr. – erstattet af en ny lånemulighed (ikke tvang) og så en præmie på 500 kr. pr. måned ved bestået første-årsprøve... dog max. 6.000 kr. – og med pligt til at anvende provenuet til afbetaling på evt. optaget studielån." På højere uddannelser skal reduktionen være det dobbelte. Det vil betyde, at studerende uden rige forældre bliver tvunget til at skynde sig gennem studiet eller tage store lån for at overleve, mens studerende fra rige familier kan bruge al den tid, de vil til at fordybe sig.

Steffen Møller og de andres analyse bygger på nogle direkte forkerte oplysninger, fx at unge starter meget sent på universitetet. Men den ovennævnte rapport viser, at ganske vist arbejder mange unge de første 12 måneder, efter gymnasiet, men allerede efter halvandet år, er der lige mange, der arbejder som er i gang med en uddannelse, og efter 3 år er hele 60 pct. i gang.