Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 9 – Maj 1985 – side 1

Spræng rammerne

Bryd 2%-rammen – Ingen fyring af fagligt aktive – Nej til overarbejde – Koordinering af strejkerne

Forfølgelse af fagligt aktive, massivt overarbejde og stejlhed fra arbejdsgiverne ved de lokale lønforhandlinger. Det er det generelle billede en måned efter, at påskestrejkerne blev slagtet.

Men strejkeviljen er ikke knust. Vi har set mange gå ud i punktaktioner eller strejker som på Århus Olie og Ceres bryggeriet. Men det er svært at vinde alene. Det er også erfaringen, efter at de to strejker er slut.

På Århus Olie har arbejderne vist et enormt sammenhold i kampen for at sprænge lønrammen. Samtlige timelønnede har for første gang i historien været ude i en fælles kamp for ens krav.

Det mindretal, der er villig til kamp, er vokset i forhold til før storstrejken. Det gør også, at vi i dag ser langt flere strejker, end vi gjorde før. Men eftersom bevægelsen mod Schlüter er væk, står disse strejker i dag alene. Samlet har det været en nedtur efter storstrejkerne. Mange har svært ved at se kampen som vejen frem.

Ansvaret kan klart placeres. Inden påske, da vreden langt fra havde lagt sig, og folk på gulvet blev ved med at kræve strejkekasserne åbnet, manede LO-topfolkene til besindighed.

Den storkøbenhavnske tillidsmandsring havde gode muligheder for at være den udfarende kraft, men domineret af DKP-fagforeningsledere splittede man i stedet strejkebevægelsen. De splittede ved at opfordre folk til at genoptage arbejdet og rejse lønkrav lokalt. Dermed blev det op til de enkelte arbejdspladser at rejse kravene, og overladt til de lokale styrkeforhold at kæmpe kravene igennem. Ikke mindst er de offentligt ansatte ladt i stikken.

Bryggeriarbejdernes initiativ

Initiativet fra bryggeriarbejderne i København, som bakkes op af tillidsmandsringen i Lager og Handel i København, er utvetydig i sin kritik af den storkøbenhavnske tillidsmandsrings manglende ledelse og afsporing af strejkebevægelsen mod Schlüter.

Men det er forkert at spekulere i at starte op igen ved at hive de store arbejdspladser ud i strejke mod Schlüter. For det første skal der en bevægelse med mindst samme bredde, spontanitet og kampkraft som i aprildagene til for at vælte regeringen. For det andet tror vi ikke, man kan skabe klassekamp ovenfra, når bevægelsen er væk.

I stedet for at planlægge luftkasteller er det nødvendigt, at den styrke man har på nogle af de større arbejdspladser, bruges til at støtte, sprede og koordinere de kampe, som er i gang.

Lønstrejker er ikke splittende i sig selv. Men det, DKP ønsker, er lokale lønforhandlinger indenfor minimallønsområdet, hvor det er tillidsfolkene og det lokale fagforeningsbureaukrati, der har det afgørende ord.

Man ønsker ikke kamp for kravene, hvor det er arbejderne på gulvplan, der bestemmer over, hvad der skal ske. På en del virksomheder brydes lønrammen, men mange steder er det knyttet til hemmeligholdte aftaler.

På Purup, en grafisk virksomhed i Århus, er den tilknyttet en fredsaftale, som ophæver en kollektiv overarbejdsnægtelse.

Det kampvillige mindretal, der er på de fleste arbejdspladser, må ikke sætte sig hen og slikke sårene, fordi der ikke er flertal for at strejke på ens egen arbejdsplads.

Om bevægelsen kan genopbygges, afhænger af, hvordan det går de strejker, som er i gang. Derfor er det vigtigt, at der kommer fuld gang i støttearbejdet.

Solidariteten skal spredes ved at vedtage at sende faste beløb til de strejkende, ved at få repræsentanter fra de strejkende ud på arbejdspladsen, ved at få naboarbejdspladsen til at deltage i støttearbejdet og ved at nedlægge arbejdet, hvis politiet forsøger at bryde blokader.

Ingen arbejdsplads må stå alene. Arbejdere i strejke må opsøge andre arbejdspladser og agitere for udbredelsen af strejken og indsamle penge. Strejker må koordineres med fælles indsamlinger.

Med påskestrejkerne voksede blokadekomiteer frem i mange byer, som forsøgte at effektivisere og udvide strejkerne gennem brug af blokadevåbnet.

Blokadekomiteer

OK 85 i Århus organiserede på sit højdepunkt flere hundrede aktivister. Men generelt har disse fora ikke kunnet fastholde de folk, som blev radikaliserede under strejkebevægelsen. OK 85 kan ikke udvikle sig til en tillidsmandsring med basis i fagligt aktive klubber og fagforeninger.

Forumet vil enten ende som dækorganisation for en af de venstrefløjsorganisationer, som er med, eller ende op i skænderier mellem de eksisterende tendenser. Dette har allerede givet sig udslag i, at OK 85 midt under strejkerne på Oliemøllen og Ceres prioriterede 1. maj diskussionen. På denne måde har de blokeret for at inddrage aktivister, som har forholdt sig til OK 85, i den støttekomité som blev dannet.

I Esbjerg har til gengæld den tværfaglige aktionskomite kastet sig ind i strejkestøttearbejde. Det er nødvendigt, at støttegrupper på tværs af arbejdspladser og fagforeninger inddrager flere i organisering af indsamlinger og arbejdspladsbesøg.

Samtidig skal erfaringerne fra påskestrejkerne om arbejderklassens styrke, fagbureaukratiets rolle og nødvendigheden af samlet kamp fastholdes hos flest muligt. Og det kan kun gøres permanent gennem organisering i en revolutionær organisation.

Det politiske alternativ til fagbureaukratiet skal ikke stå lige så svagt næste gang det går løs mod Schlüter.

Billedtekst:
5 dage efter 1. maj var produktionen på Møllen og Ceres i gang
Politiet hjælper skruebrækkere på Oliefabrikken ud
Demonstrationen foran Arbejdsretten nåede ikke samme omfang som demonstrationerne på Christiansborg Slotsplads

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 9

Flere numre fra 1985

Se flere artikler om emnet:
Påskestrejkerne 1985

Siden er vist 1896 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside