Socialistisk Revy
Nr. 10 – December 1998 – side 5
Overblik
Israelsk maj '68
En anden side af Israel end de sædvanlige rabiate bosættere kommer til vestlige mediers opmærksomhed en gang imellem. Som nu med de studenteraktioner, der har fundet sted siden sommerferien. Det startede med krav om nedsættelse af det gebyr, studerende skal betale for at gå på universitetet. Gebyret er på ca. 17.000 kroner om året. Det kan de studerende kun betale, hvis de har velhavende forældre eller arbejder mange timer ved siden af studiet.
I det hele taget er de sociale spændinger vokset i Netanyahus regeringstid. Arbejdsløsheden er steget fra 7 til 10 pct. på to år, og de rigeste tjener 40 gange så meget som de fattigste. Så de, der kommer igennem en universitetsuddannelse, har ikke alt for lyse fremtidsudsigter.
Alle højere læreanstalter er i strejke, og omkring 40 studerende er gået i sultestrejke.
De kræver en “social revolution” og “et israelsk maj 68”. De er også vrede over, at de religiøse skoler sluger en stadig større del af budgetterne.
Hidtil har aktionerne ikke været særligt radikale. En af de lærere, der sympatiserer med de studerende, og som underviser dem i de besatte lokaler, udtalte: “De studerende her i landet har altid været konformistiske og lovlydige ... Et studenteroprør ville gavne vores fjender.” Til det svarer Erez Eshel, en af studenterlederne: “Sådan er det ikke mere. Hvis vi ikke får opfyldt vores krav, så trækker vi i uniform igen og sætter gaderne i brand.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe