Kaos og ikke-elefanter
Morten Colding-Jørgensen
Forlaget Fremad
258 sider

Bogen Kaos og ikke-elefanter af Morten Colding-Jørgensen, er et forsøg på at svare på spørgsmålene “hvad er kaos?” og “hvad kan det bruges til?”, så også lægmand kan forstå svarene.

Indfaldsvinklen er et forsøg på at forklare forskellene på lineære systemer og ikke-lineære systemer, hvoraf der findes umådeligt mange flere ikke-lineære end lineære. Og disse to slags systemer dækker alt. Men det er størrelsesforskellen som er vigtig. Det svarer til, at vi ville prøve at beskrive verdenen ved elefanter og ikke-elefanter (deraf titlen), og ellers kun holde os til elefanter. Vi er i dagligdagen vant til at beskrive ting lineært, forstå lineært, men der er langt flere systemer, der er ikke-lineære. Det er en af grundene til at kaosforskningen er blevet så populær, idet det gennem forståelsen af det ikke-lineære er blevet muligt at komme med bedre beskrivelser af så forskellige emner som udviklingslære, økosystemer, adfærd, økonomi, politik etc.

Bogen dækker i sine første kapitler forskellige eksempler på kaos og ikke-linearitet og viser den store alsidighed. Mange emner dækkes, og de beskrives bedst med ordet “system.” Stabilt system, kaotisk system, komplekst system, osv. Beskrives resultater og betragtninger for et generelt system, kan disse overføres fra et system til et andet – “fra myrer til mæslinger, fra planter til planeter og fra laviner til ledelse”.

Efter en kort, men meget oplysende gennemgang af, hvad det egentlig vil sige, at et system er ikke-lineært, fortsætter Morten Colding-Jørgensen så gennem resten af bogen med et utal af eksempler. Han dækker tilfældighed kontra determinisme, sukkersyge, hjernes opbygning, vejrfænomenet El Niño og meget mere.

Et af de mest interessante kapitler for socialister er kapitlet om sommerfugleeffekten: “Kan en sommerfugls vingeslag i Brasilien udløse en tornado i Texas?”, hvor svaret rent faktisk er “ja”, bare ikke hver gang. Vi har gang på gang set, at de kapitalistiske markedsmodeller ikke holder stik og ikke kan forudsige kriser. Fejlen er netop, at de på en måde er lineære og deterministiske og betragter samfundet som en mekanisk model, og derudfra prøver at lave forudsigelser. Lineære systemer har den egenskab, at udsættes de for en lille forandring eller forstyrrelse, så vil det nye system kunne beskrives ved de gamle parametre plus en lille afvigelse, dvs. der sker ikke noget væsentligt anderledes. Ikke-lineære systemer har derimod den egenskab, at en lille forstyrrelse eller ændring kan føre til en meget stor afvigelse i de nye parametre. Starter en bil på en tom testbane og kører ligeud med 60 km/t i et minut og markerer vi ankomststedet, så er det ikke svært at forudsige, hvor bilen vil ankomme, hvis vi flytter bilen en meter til siden, starter den og lader den køre 1 minut med 60 km/t. Helt anderledes ser det ud, hvis vi prøver at gentage forsøget i den indre by i myldretiden. Her er der så mange ting at tage hensyn til, trafiklys, andre bilister, cyklister og fodgængere, at en lille ændring i startbetingelserne kan lede til to meget forskellige ankomststeder.

Eller tag verdensøkonomien. En lille forstyrrelse (Sydøstasien) viste sig at have en meget stor effekt på hele systemet (verdensøkonomien). Sommerfugleeffekten hænger sammen med det tidslige forløb i et kaotisk system. Pointen er, at en vilkårlig lille afvigelse efterhånden kan vokse sig stor i et ikke-lineært system. Sommerfuglens vingeslag svarer til denne lille afvigelse. Det er jo ikke sådan, at enhver lille afvigelse fra den forventede økonomiske udvikling medfører en krise. Det sker kun, hvis den rigtige kombination af forskellige faktorer er til stede. Forfatteren beskriver selv aktiemarkedet med “fornemmelse, rygter og rene gæt blandes med faktuel viden i et selvorganiseret, organisk sammensurium”. Netop brugen af ordet “organisk” er interessant i denne sammenhæng. Verdensøkonomien opfattes ikke som et mekanisk deterministisk system.

På en måde kan kaos-forskningen og ikke-linearitet opfattes som en slags beskrivelse af “dialektik”, og er derfor relevant for socialister.