IS holdt i slutningen af november måned kongres for at diskutere muligheder og opgaver for revolutionære socialister i Danmark.

Kongressen blev præget af, at krisen i verdensøkonomien har undermineret den herskende klasses ideer om en markedskapitalisme, som kan sikre fremgang, vækst og velfærd. Markedsøkonomien har ikke længere nogen troværdighed. Samtidig er utilfredsheden og vreden i arbejderklassen over at skulle betale for krisen med arbejdsløshed, nedskæringer og fattigdom, mens de rige bliver stadigt rigere, vokset.

Billedet har mange facetter lige fra de franske gymnasieelevers aktioner for bedre undervisningsvilkår, over pædagogernes strejke i Danmark til revolutionen i Indonesien. Men ét er fælles: den øgede vilje til at bekæmpe nedskæringer og forringelser i samfundene.

Interessen for det socialistiske alternativ er også voksende. Mulighederne for, at socialistiske organisationer kan vokse og vinde indflydelse, er bedre end længe. Vi skal helt tilbage til 1970erne for at finde lige så gunstige muligheder for socialistisk politik.

Krise

Der er en række faktorer, der har indflydelse på vores muligheder.

Den første faktor er den økonomiske krise, der i august slog igennem i fuld skala, da den russiske økonomi gik ind i et frit fald. Størst politisk betydning har krisen haft i Indonesien, hvor arbejderklassen efter 32 års brutal undertrykkelse smed Suharto på porten og siden har fortsat kampen. Revolutionen i Indonesien er en kæmpe opmuntring, fordi den viser, at udfaldet på en verdensomspændende krise ikke som i 1930'erne behøver at være fascisme og krig. De indonesiske arbejdere og studenter viser, at der er et revolutionært alternativ organiseret fra neden i samfundet.

For det andet har vi set en kraftig venstredrejning i arbejderklassen indenfor de seneste par år. De borgerlige regeringer, som sad på magten gennem firserne og begyndelsen af halvfemserne, er blevet erstattet af socialdemokratiske regeringer i 13 ud af 15 lande i EU. Vælgerne, der har stemt de socialdemokratiske partiet tilbage i regeringskontorerne, har gjort det ud fra en forventning om, at verden på den måde ville blive bare en smule mere retfærdig. Men som den tredje faktor er regeringerne i Europa i fuld gang med at føre en krisepolitik vendt mod arbejderklassen. I Danmark har vi senest set det ved Pinsepakken, nedskæringerne i kommunerne på skole- og daginstitutionsområdet og finanslovsforliget. Alt sammen mens erhvervslivets skat og afgifter på aktieudbytter sættes ned.

Det betyder, at tusinder af arbejdere i dag er bitre og skuffede over socialdemokratierne. Heraf søger mange mod mere venstreorienterede holdninger. Det sås tydeligt ved det seneste valg i Sverige, hvor Venstrepartiet (svarer til SF) fik stærk fremgang på Socialdemokratiets bekostning. Det ses også i Danmark, hvor utilfredsheden med Socialdemokratiet uge efter uge kan aflæses i vælgerundersøgelser, der viser tilbagegang for Socialdemokratiet og fremgang for SF.

Men det er ikke bare i meningsmålinger, at utilfredsheden viser sig. Modstanden har også manifesteret sig i aktiviteter som strejker, demonstrationer og tillidsmandsmøder.

Muligheder

Denne situation giver socialister gode muligheder, hvilket bl.a. har vist sig ved, at IS siden august i år er vokset med 50 pct. og fået tre nye afdelinger. Men der stiller os også overfor nye udfordringer. For selvom mange i dag stiller spørgsmålstegn ved systemet, bliver folk ikke automatisk socialister. Det er op til os at skabe forbindelsen mellem modstanden og de socialistiske ideer. For det første skal vi være til stede, der hvor utilfredsheden kommer til udtryk. Vi skal vise, at socialister deler den samme utilfredshed som tusindvis af andre mennesker.

For det andet skal vi kunne sige noget til folk, som de kan bruge umiddelbart. Fx hvordan en strejke kan gøres mere effektiv, hvilke krav, der kan vinde større opbakning for strejken. For det tredje skal vi også kunne kæde utilfredsheden sammen med den måde, kapitalismen fungerer på og argumentere for, at socialismen er det eneste, der kan garantere velfærden på længere sigt.

Hvis det lykkes os at forbinde os med de mange utilfredse og argumentere for socialistisk politik og organisering, kan vi hurtigt få en tilgang, der gør IS i stand til i langt større grad at spille en rolle og gøre en afgørende forskel på om de enkelte kampe tabes eller vindes.

Ole Mølholm Jensen