Socialistisk Revy
Nr. 12 – Februar 1999 – side 5
Frankrig
Front National splittet
Jordskredssejren for venstrefløjen ved sidste parlamentsvalg i Frankrig og de mange demonstrationer imod nedskæringer, racisme og arbejdsløshed har været hård ved det yderste højre.
Endnu mere end de konservative herhjemme er partitoppen røget i totterne på hinanden. Partiet har delt sig i to på en ekstraordinær kongres 24. januar, hvor partiets nummer to, Bruno Mégret, blev valgt til ny formand.
Partiets stifter, Jean-Marie Le Pen og hans fløj anerkendte ikke kongressen, og kun halvdelen af partiets ledelse deltog. "Jeg tager ikke til Lilleput", som Le Pen udtrykte det.
Mégrets fløj ønsker at gøre Front National til et "stuerent" borgerligt parti, der kan indgå i regering med andre borgerlige partier i Frankrig. Derfor støttes Mégret af mange af partiets byråds- og amtsrådsmedlemmer, mens mange vælgere foretrækker Le Pens fløj. Le Pen har nu rejst en retssag mod udbrydergruppen, der kalder sig Front National – Mouvement National, for at forbyde dem at bruge navnet Front National.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe