Medlemmerne af verdens største fagforening, det tyske metalarbejderforbund IG Metall rasler med sablerne.

De tyske metalarbejdere kræver 6,5 pct. lønstigning ved de igangværende overenskomstforhandlinger, men arbejdsgiverne i Gesamtmetall vil kun give 2,5 pct.

For at lægge størst muligt pres på forhandlerne indledte metalarbejderne i slutningen af januar en række punktstrejker. Aktionen startede den 29. januar, da 220.000 metalarbejdere nedlagde arbejdet.

Siden er punktstrejkerne gået på runde mellem de forskellige delstater. Der var således 100.000 metalarbejdere i aktion, da turen den 2. og 3. februar kom til delstaten Nordrhein-Westphalen.

Men hver dag er 30.-40.000 metalarbejdere i aktion. Overenskomstforhandlingerne skal være afsluttet den 11. februar, ellers bryder storstrejken ud.

Lønrammer

Hvis det lykkes de tyske metalarbejdere at bryde lønrammerne, kan det få stor betydning for udviklingen i hele Europa. En omfattende strejke i Tyskland for højere løn kan opmuntre fagligt aktive i andre lande og i andre dele af den tyske arbejderklasse til at gøre det samme.

I øjeblikket er Tysklands næststørste forbund, forbundet for de offentligt ansatte, også i gang med lønforhandlinger. Her er kravet 5,5 pct.

Strejkens betydning ligger også i, at det kan blive den første store udfordring til koalitionsregeringen mellem socialdemokraterne (SPD) og De Grønne.

De tyske arbejdere har i årevis udvist løntilbageholdenhed, men kræver nu en "ende på beskedenheden". Det er et krav om at få indfriet SPD-lederen Gerhard Schröders valgløfter fra efteråret 1998.

Indtil nu har regeringen – inklusiv den "venstreorienterede" finansminister Oskar Lafontaine – nægtet at støtte arbejderne. Og regeringen har fremsat et forslag til finanslov, som ikke adskiller sig fra, hvad den borgerlige Kohl-regering tidligere har fremlagt.

De tyske arbejdere har i de seneste år haft succes i kampen mod arbejdsgiverne. Senest i foråret 1997, da Kohls konservative regering fjernede arbejdsgivernes pligt til at betale fuld løn under sygdom. Men de tyske metalarbejdere svarede igen med strejker og demonstrationer. Og 100.000 protesterende arbejdere tvang Tysklands største virksomhed, Daimler-Benz, til at opgive planerne.

En sejr i den aktuelle overenskomstkamp vil være en vigtig inspiration for arbejdere i andre europæiske lande, der ligesom i Tyskland står overfor en arbejdsgiverfront, der bakkes op af en socialdemokratisk regering. Det vil vise, at alternativet til socialdemokratiske nedskæringer ikke er borgerlige regeringer, men organisering og kamp på gulvplan.

Poul Erik Kristensen