Endnu engang er ballonen bristet. Dansk erhvervslivs snak om etik og moral sprang i luften sammen med Kurt Thorsens og Rasmus Trads' byggedrømme på den spanske solkyst.

Den stinkende og bakteriefyldte materie fra deres projekter siver stadig. Og jo mere der bliver pirket i den, jo mere lugter den. Og den viser, at selv det danske samfunds bedsteborgere er en bande halv-kriminelle, der tilsidesætter al god moral blot for at tjene nogle hurtige penge.

Skandalen med de falske underskrifter fra PFA-Bygs direktør, Rasmus Trads, er kun det seneste skud på stammen af skandaler, der er raslet ned over det danske erhvervsliv.

Paradoksalt sker det samtidigt med, at erhvervslederne de sidste ti år har slået en moralsk tone an. „Virksomhederne skal i højere grad tage andre hensyn end de rent økonomiske," har det lydt i kor. Måske er grunden til den megen snak om moral i virkeligheden en erkendelse af, at erhvervslivet fuldstændigt mangler moral.

I hvert fald har det vist sig, at der kun gælder én moral for aktionærer og direktører, nemlig den der kan læses på bundlinien i virksomhedernes regnskaber.

Inden for de seneste ti år har de danske virksomheder gang på gang bevist, at det eneste der tæller er profitten til aktionærerne. Fusk og svindel er ikke undtagelsen, men reglen, når de rige skal skrabe endnu flere penge til sig.

Hver gang, en skandale bliver afsløret, er overraskelsen stor hos erhvervslivets spidser. Men det selvsamme erhvervsliv har en århundredgammel tradition for svindel. I et af dansk erhvervsliv tidligere så hæderkronede firmaer, ØK, fuskede grundlæggeren H.N. Andersen med regnskaberne. ØK's bestyrelsesformand, bankdirektør Isak Glückstadt, kendte til svindelen, men sagde intet. I årevis udsendte ØK-bestyrelsen falske regnskaber og rejste på dette grundlag kapital hos intetanende investorer. Kurt Thorsen og Rasmus Trads betræder altså blot en gammel tradition.

De sidste ti års skandaler startede for alvor med kollapset af Nordisk Fjer. Og siden er skandalerne kommet som perler på en snor:

Hafnia, Sparekasse Nord, Den danske Banks rolle i Færø-skandalen, overbelåning på de danske skibsværfter, priskarteller inden for en lang række erhverv, og hertil kommer adskillige selskabstømmer-sager.

Allerede i midten af forrige århundrede gennemskuede Karl Marx, hvad den egentlige drivkraft er under kapitalismen: „Akkumuler, akkumuler! Det er Moses og profeterne... Akkumulation for akkumulationens skyld, produktion for produktionens skyld."

Det er aktionærernes ønske om hele tiden at forøge deres formue, der får dem til at investere deres penge i produktion, værdipapir, jord eller fast ejendom. Og det er alene afkastets størrelse, der afgør, hvor de placerer deres penge.

Angsten for at blive udkonkurreret eller opkøbt tvinger virksomhederne at begå fup og svindel for at tjene flest mulige penge.

Thorsen-skandalen med de falske underskrifter har ikke blot stillet hovedpersonerne i et dårligt lys. Den har også antydet, at svindelen er accepteret på højeste plan i magteliten. For eksempel er Poul Schlüter – Danmarks statsminister gennem ti år og altså ikke en hr. hvemsomhelst – blevet afsløret som medspiller.

Poul Schlüter var stillet en formandspost i Gefion i udsigt. Men da han fik nys om ulovlighederne fik han kolde fødder. Schlüter, der er advokat, mente ikke umiddelbart, at han skulle melde ulovlighederne til politiet. Og han blev faktisk i bestyrelsen for det Thorsen-ejede selskab, CVI International, i mere end en uge efter han opdagede ulovlighederne. Hans exit fra bestyrelsen i CVI International skete nemlig først den 20. januar – efter sagen om de falske underskrifter var kommet frem i dagens lys.

Men det brev han sendte til Fondsbørsen, var på forunderlig vis dateret den 18. januar – altså to dage før. Hvorfor han ventede vides ikke, men han har selv sagt, at „det var en beklagelig skrivefejl."

Schlüter er ikke den eneste af de fremtrædende personer i kredsen omkring Kurt Thorsen, der har haft problemer med datoerne.

Også den tidligere MD-Foods-direktør Jens Majgaard har kludret i kalenderen. Han gav sin meddelelse til Fondsbørsen den 21. januar. Også han hævder, at han forlod bestyrelsen i Gefion og i øvrigt alle andre bestyrelseshverv i Thorsens regi.

Politiet er nu gået i gang med at udrede trådene i Thorsen sagen. Men med andre skandalesager in mente kan vi sikkert forvente en lang periode, hvor deltagerne forsøger at tilsløre sagens rette sammenhæng og gensidigt kaste skylden på hinanden.

Én ting står dog lysende klart: Nemlig hvorfor Børsens Forlag er nødt til at sælge sin bog, Etik i dansk erhvervsliv med en rabat på 50 kr. Efterspørgslen er tilsyneladende forsvindende lille.

Poul Erik Kristensen