Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse er ved at stikke halen mellem benene. De har i over et år vidst, at kommunerne ville kræve forringelser af lærernes forberedelsestid. De har haft masser af tid til at forberede en konflikt for at forsvare arbejdstidsreglerne. Alligevel har de nu godkendt en overenskomst, hvor forberedelsestiden sættes ned fra 650 timer om året til 400.

Lærerne skal undervise mere og forberede sig mindre. Konsekvensen er: Dårligere undervisning for eleverne og en mere stresset arbejdsdag for lærerne. Til gengæld kan kommunerne spare nogle penge.

Formanden for DL, Annie Herfort Andersen, prøver at skønmale den nye aftale: "Inden for de senere år er samarbejdet mellem lærerne blevet betydeligt mere udbredt. Det betyder at man laver fælles forberedelse. Med den nye aftale sikrer man de 400 timer til betroet tid, altså til individuel forberedelse, mens den fælles forberedelse bliver taget af de 125 timer, der ligger i skoletiden," udtalte hun til Politiken. Men for det første er 400 plus 125 altså meget mindre end 650, for det andet er der ingen garanti for, at lærerne kan bruge de 125 timer til forberedelse.

Derfor har der været en stor utilfredshed med forhandlingsresultatet blandt lærerne. Mange steder er stemningen, at overenskomsten skal stemmes ned og at lærerne må gå i strejke.

Udsigten til strejke fik Anders Mølgaard fra Venstre og Brian Mikkelsen fra de Konservative til at kræve regeringsindgreb. Undervisningsminister Magrethe Vestager udtalte straks, at "det er et fint tilsagn at have. Det giver regeringen et råderum." Hermed har politikerne demonstreret deres foragt for almindelige demokratiske spilleregler: Hvis folk ikke selv vil sluge nedskæringerne, jamen så tvinger vi dem bare til det. Hvorfor have en demokratisk afstemning, hvis politikerne ikke vil acceptere resultatet?

Økonomisk pres

Fagforeningen gør også sit for at forhindre en strejke. Johan Elkjær fra Hellig Kors Skolen i København siger, at "de konfliktende lærere vil få 90 pct. i strejkeydelse den første måned, men allerede måneden efter vil de kun få 80 pct." Der er derfor lagt økonomisk pres på for at forhindre en langvarig strejke.

Tillidsmand på Ny Holte Skole, Dorte Lange siger: "Stemningen er, at det er et dårligt forlig, selvom nogle selvfølgelig havde frygtet det, der var værre. På et medlemsmøde var der 70 folk mødt op og der var en tydelig stemning imod. Det lyder umiddelbart flot, at vi kan forhandle om mere forberedelse lokalt, men det er netop kommunerne, der har ønsket, vi skulle undervise mere."

På grund af pres nedefra om ikke at acceptere flere forringelser, har fagforeningen afsat midler til strejke. I hvert fald på nogle skoler er der også en vilje til at kæmpe imod aftalen. "Der var oven i købet en, der kom op til mig og spurgte, hvor man skulle melde sig som strejkevagt," fortæller Dorte Lange.