"Nu er det nok"-bevægelsens krav om mere demokrati handler om mere, end hvorvidt de studerende er en del af demokratiet eller ej. Det handler i høj grad også om vores alles fremtid, hvis de studerende taber, og regeringen får held med at lade erhvervslivets kortsigtede profitinteresser styre forskningen og uddannelserne.

Hvad det betyder, blev afsløret i sidste måned, da det kom frem, at en britisk genforsker, dr. Arpad Pusztai, var blevet fyret fra sit job, fordi han havde advaret mod anvendelsen af genmodificerede kartofler. Kartoflerne havde fået indpodet gener, der fik dem til at producere en gift, lechtin, der beskytter mod insektangreb, men angiveligt skulle være ufarligt for pattedyr.

Imidlertid havde Pusztais forsøg med at fodre rotter med de genmodificerede kartofler vist, at rotterne fik ødelagt deres indre organer, fik hjerneskader og et svækket immunforsvar. Pusztai blev anklaget af ledelsen, på det institut han arbejde for, Rowett Institute, for at fuske med resultaterne. Siden har 21 anerkendte forskere sagt god for Pusztais undersøgelse. Problemet for institutledelsen har ikke så meget været forsøgenes videnskabelighed, men at det har modtaget økonomisk støtte fra firmaet Monsanto på 1,5 millioner kroner.

Monsanto

Monsanto er verdens syvende største firma og har udviklet 80 pct. af alle de genmodificerede planter, der bliver dyrket i dag. Monsanto er også blandt producenterne af "Agent Orange", det kemikalium USA brugte som afløvningsmiddel i Vietnamkrigen. Firmaet blev kendt og af mange frygtet sidste år for at have udviklet en gensplejset sojabønne, der kan modstå ukrudtsmidlet Roundup. Dette produceres – som man vel kan gætte – af Monsanto.

Rowett instituttets ledelse har ikke uden grund frygtet, at Monsanto ville trække støtten tilbage, hvis de ikke lukkede munden på Pusztai.

Det er ikke kun i England, at private firmaer køber sig til indflydelse på forskning og uddannelse. Også i Danmark er forskningen på universiteterne i stigende grad afhængig af støtte fra erhvervslivet. En seniorforsker på Risø har bl.a. udtalt til Aktuelt: "Man kan godt være bekymret for, om risikoen ved genplanter bliver undersøgt i tilstrækkeligt omfang af uvildige forskere". Den største del af kontrollen med den private forskning foregår ved, at offentligt ansatte forskere får stillet data til rådighed, som de private virksomheder selv leverer.

I de tilfælde, hvor uvildige forskere selv ønsker at undersøge fx en genmodificeret plante, skal det pågældende institut ansøge om lov til at foretage forsøg i Miljøstyrelsen. Det koster 50.000 kroner i gebyrer bare at få lov til at ansøge om det. Dernæst kommer problemet med at få de genmodificerede planter ud af de private virksomheder. Her forlanger virksomhederne som regel, at forskerne ikke offentliggører resultaterne af deres undersøgelse, før virksomheden har gennemlæst materialet og rettet "uheldige formuleringer", der kunne give dårlig omtale.

Regeringen er begyndt at forlange, at offentligt finansieret forskning skal have en nytteværdi for samfundet. Men det er ikke flertallets beskyttelse mod farlige genmodificerede planter, der tænkes på. Kun 6 millioner er afsat til uvildig kontrol af den slags. Med de midler skal forskerne matche multinationale selskaber som fx Monsanto, der er god for 960 milliarder kroner. En, må man nok sige, højst ulige kamp.

Regeringen støtter de multinationale firmaers grådighed. De studerendes krav om mere indflydelse vil kunne vende udviklingen fra ren profitjagt til samfundsnyttig forskning.

Tom Christiansen