Den 14. februar døde Arne Lorenzen, Svendborg, efter lang tids sygdom, kun 42 år gammel.

Arnes død kom ikke uventet – alligevel var det tragisk at modtage det sørgelige budskab. For Arne ønskede ikke at dø og havde kæmpet hårdt for at overleve.

Arne var medlem af Internationale Socialister fra starten i 1984. Trods vanskelige betingelser – små børn, skifteholdsarbejde og lang transport – bidrog Arne til IS’ opbygning med alt, hvad han havde at give af.

Han var en sjælden, men kærkommen gæst på avissalg om lørdagen, fordi han var en meget livlig avissælger, der fyldte for mindst to.

Arne var også en god oplægsholder – især over for nye medlemmer. Ikke noget med at genbruge gamle oplæg – nej, han læste påny og lavede et frisk oplæg.

Næsten til det sidste tog Arne aktivt del i IS’ aktiviteter. Helt konkret gjorde han en forskel ved at bygge IS-Svendborg op med fast mødested, boghandel osv.

Arne kunne det hele – et medlem og menneske af stor værdi for Internationale Socialister og de mange, der kæmper for en bedre verden.

Derfor kan han heller ikke erstattes, men jeg ved, at han glædede sig over de mange unge, som nu er på vej.

Arne fik en flot begravelse – som han selv ønskede den. Den sluttede med sangen “Når jeg ser et rødt flag smælde”.

Det sørgede hans kone Merete for, ligesom hun selv har passet Arne og taget sig af deres to piger.

Til sidst de bedste ønsker for fremtiden til Merete, Lene og Ditte.

Lene Junker