Det er en myte, at der ikke findes opposition mod Milosevic i Serbien.

Men det er desværre også den skinbarlige sandhed, at Nato's bomberegn har svækket oppositionen katastrofalt.

Et bevis for dette gav lederen af den uafhængige radiostation B92 i Weekendavisen den 9. april.

Her opfordrer B92's chefredaktør, Varan Matic, Nato til at stoppe bombningen, ellers er der slet ingen tilbage til at bekæmpe Milosevic på jugoslavisk jord.

– Det var meningen, at luftangrebene mod Jugoslavien skulle sætte en stopper for præsident Milosevics krigsmaskine. Operationens mål er angiveligt at hjælpe befolkningen i Kosovo såvel som i Serbien, hvor man ligeledes er offer for Milosevics regime. Men i virkeligheden har bombningen af Jugoslavien sat 10,5 millioner menneskers liv på spil og udløst voldsomme angreb på de spirende demokratiske kræfter i Kosovo og Serbien, fortsætter han.

– Hvert eneste missil, der rammer jorden, forværrer den humanitære katastrofe, som Nato skulle afværge, lyder kritikken fra en af de ledende oppositionsfolk.

Milosevic har gennem årene mødt massiv modstand.

I april 1991, under krigen mod Kroatien, strejkede ikke færre end 700.000 serbiske arbejdere mod krigen. Milosevic's svar var at sætte tanks ind mod dem.

I 1996 demonstrerede studenter og arbejdere i flere uger i Serbien med krav om mere demokrati. Op til 200.000 demonstrerede mod Milosevic i Beograd.

Men hvor er alle de folk henne, der i 1996 fyldte gaderne hver dag i tre måneder for at kræve demokrati og menneskerettigheder?

Svaret på det gav Zoran Zivkovic, der er borgmester i byen Nis og tilhører oppositionen, i midten af april:

– For tyve minutter siden blev min by bombet. De mennesker, der bor her, er de samme som dem, der stemte for demokrati i 1996 og demonstrerede i hundrede dage, efter myndighederne havde prøvet at fratage dem den sejr, de havde vundet under valget. De stemte for det selvsamme demokrati, som findes i Europa og USA. I dag blev byen bombet af de demokratiske stater, USA, England Frankrig, Tyskland og Canada! Hvad er meningen?

Et af oppositionens krav var frihed for Kosovo. Og før NATO startede bombardementet, var der en bevægelse blandt mødrene til værnepligtige, som spurgte, hvorfor Milosevic's søn Marko ikke blev indkaldt til tjeneste.

Nu er disse stemmer druknet, og nationalistiske ledere, som er endnu mere rabiate end Milosevic, er kommet frem på den politiske scene. Heriblandt militærlederen Arkan, som slagtede et hav af civile i Bosnien.

Men trods den svækkede opposition er der kun en vej frem, hvis serberne skal skille sig af med Milosevic og hans regime.

Det er at fælde ham gennem en folkelig opstand, akkurat som Suharto på Indonesien blev det. Men Vestens krig gør det vanskeligere for dem, som vil bekæmpe Milosevic, nøjagtigt som krigen mod Irak gør det lettere for Saddam Hussein at påstå, at han er det irakiske folks forsvarer.

B92 fortsætter stadig sit arbejde i det omfang, krigen tillader det. Den udsender stadig nyheder på internet (http://www.b92.net), via satellit og gennem en lang række radiostationer, som i solidaritet stadig sender dens programmer over hele verden.