Det sidste studenteroprør inden år 2000 bliver Nu er det nok-kampagnen også kaldt. Det er den mest omfattende studenterbevægelse i mere end 20 år, både geografisk, størrelsesmæssigt og i dens bredde. Både universiteterne, gymnasierne og folkeskolerne er med. Kampagnen, som man i starten troede hurtigt ville dø ud, er nu blevet til en bevægelse, som ikke vil stoppe, før de er sikre på, at der ikke sker forringelser i uddannelsessystemet.

Det nytter at være aktiv!

Dan Rasmussen, 21 år, læser kinesisk på andet år på Århus Universitet.

Hvorfor gik du ind i “Nu er det nok“-bevægelsen?

– I fagudvalget på mit studie ville vi vide, hvad “Nu er det nok”-bevægelsen kæmpede for. Derfor deltog jeg på stormødet i Århus den 25. marts. Og det fængede. For det “Nu er det nok”-bevægelsen pegede på, var de samme ting, som jeg var utilfreds med: at vi studerende skal gennemføre studierne hurtigere og hurtigere, at Dansk Industri blander sig mere og mere i uddannelsespolitikken, og f.eks. sværter gymnasieleverne til med at kalde hjemmeboendes SU for “Cafepenge”; at de vil have opdelt gymnasierne i en boglig og en ikke-boglig del osv.

– Jeg har i lang tid været sur over, at medierne har kørt regeringens og industriens kampagne – mens hverken de studerende eller venstrefløjen har været på banen. Nej, hvis ikke stormødet havde fundet sted, var jeg ikke kommet med i bevægelsen!

Hvad har du fået med i kufferten fra “Nu er det nok”-bevægelsen?

– Ja, vel egentlig mest at jeg i dag har langt mere selvtillid til at udtrykke, hvad jeg mener. Og det hænger nok sammen med, at jeg har oplevet, at det nytter noget at være aktiv. Fx var den 17. marts en fed dag. Det var dejligt at se, hvor mange der var på Rådhuspladsen – at vores arbejde ikke var spildt.

Er der nogle ting der skal ændres i “Nu er det nok” fremover?

– Jeg synes, den flade struktur er rigtig, men den skal strammes op. Vi savner mere organisation i bevægelsen. Vores stormøder skal fortsætte, men der skal delegeres mere ud i udvalg, som er åbne for alle, der har lyst. Vi mister folk, hvis det er for ustruktureret.

Hvad med studenterorganisationerne?

– De skal støtte en sådan græsrodsbevægelse 100 procent. Det er jo studenterkamp, så det batter. Fx er det absurd, at Fællesrådet her på universitetet har frasagt sig støtten til “Nu er det nok”. De siger, at vi demonstrerer for meget. Men det er jo netop gennem mobilisering og aktivitet, at vi studerende kan presse regeringen.

Tror du vi er på vej mod “franske” eller “græske” tilstande?

– Du mener en situation, hvor titusinder af studerende er på gaden, besættelser af skoler fordi regeringen laver drastiske forringelser, bl.a. for at tilpasse sig ØMU-en ... Ja, hvis regeringen fx stjæler en 500 kr. seddel fra vores SU eller laver elitegymnasier eller propper undervisningslokalerne endnu mere, så går langt flere studerende på gaden – så bliver “Nu er det nok”-bevægelsen fordoblet – ja, måske meget mere end det.

Ikke en døgnflue

Morten Gad, 22 år, filosofistuderende i Odense og aktiv i “Nu er det nok”.

Hvad synes du er godt ved “Nu er det nok”-bevægelsen?

– Bevægelsen rejser fem gode krav, som alle studerende burde kunne samles om. De er ikke vildt radikale, men støtter mig i min situation som studerende. Og så tænkte jeg, at hvis alle studerende, og vi er jo mange, stod sammen, så kunne vi blive en faktor, som politikerne var nødt til at tage alvorligt. Jeg mener ikke, at studerende står i modsætning til andre grupper af samfundet, men vi er en del af samfundet.

Hvad siger dine medstuderende og venner til “Nu er det nok”-bevægelsen?

– På vores filosofihold er det enten-eller. Vi er fire superaktive, og resten er mest ligeglade, selvom vi har diskuteret det med dem. Der er accept af vores arbejde i “Nu er det nok”-bevægelsen, selvom mange har svært ved at forstå, at det er nødvendigt at demonstrere og aktionere. På universitetet har “Nu er det nok”-bevægelsen ikke tændt ret mange nye folk. De, der er med, var engageret i forevejen.

Du er med i aktionsgruppen for Fyn, hvordan fungerer den?

– I gruppen sidder vi, der var med fra starten. Det er en åben gruppe, og nogle har forladt den, mens nye er kommet til. Det er de aktives demokrati, og det gælder både i aktionsgruppen og på de stormøder, vi har haft. Vi har kontakter til de fleste uddannelsessteder på Fyn. Jeg synes, der skal laves aktionsgrupper på hvert uddannelsessted, så vi kan nå ud til flere. Gymnasieeleverne i Odense har lavet en selvstændig aktionsgruppe.

“Nu er det nok”-bevægelsen er blevet kritiseret for at være “de rødes projekt.” Hvad mener du?

– “Nu er det nok”-bevægelsens grundlag og krav er for alle studerende, men selvfølgelig er det med at aktionere forbundet med socialisters måde at arbejde på. Jeg tror, at alle i aktionsgruppen er røde, selvom nogle siger, de er apolitiske. Vi kender hinanden og arbejder godt sammen. Det er det vigtigste. Alle kommer til orde og er med til at bestemme.

Hvad synes du “Nu er det nok”-bevægelsen har opnået indtil nu, og hvad skal der ske fremover?

- “Nu er det nok”-bevægelsen har slået de fem krav fast hos politikerne og i medierne, men det er ikke nok. Det er vigtigt, at “Nu er det nok”-bevægelsen ikke bliver en døgnflue, så vi må fortsætte.

Gør noget selv!

Lars “Nu er det nok” Lind, 26-årig filosofistuderende fra Odense.

Hvordan kom du med i “Nu er det nok”-bevægelsen?

– Jeg havde set plakaten til første stormøde den 25. feb. og tænkte, at dette er et bredt og åbent initiativ med mange muligheder. Jeg har gået og brokket mig længe nok, nu vil jeg også gøre noget. Aktionsgruppen var jo åben for alle, så jeg gik straks med.

Mange går baglås over, at vi vil aktionere, men det er nødvendigt at gøre noget selv. Det gør andre grupper også – f.eks. SID‘ere, der blokerer med deres skraldebiler, og hvad ved jeg.

Hvad synes du er godt ved “Nu er det nok”-bevægelsen?

– “Nu er det nok”-bevægelsen ser på kvaliteten og indholdet af uddannelserne, før vi ser på økonomien. Vi er rige nok.

Det er også godt, at vi reagerer, før det bliver rigtigt slemt på uddannelseområdet. Vores globaliserede verden går enormt hurtigt, vi vælter os i informationer, og der er alt for mange våben. Andre bestemmer for dig, og lige pludselig har vi en krig i Kosovo. TV2 sætter dagsordenen for os. Hvorfor gør vi det ikke selv og går imod strømmen?

Det kan man gøre med “Nu er det nok”-bevægelsen – vi er mere end de fem krav for der står også en masse mellem linierne.

Hvad skal der ske fremover med “Nu er det nok”-bevægelsen?

– Ja, vi har jo opnået at komme i dialog med Margrete Vestager, og vi skal have et møde igen den 20. maj.

Men hun får jo svært ved at løse knuder, når hun selv er bagbundet, så “Nu er det nok”-bevægelsen må fortsætte i en permanent organisering.

Er der en ny studenterbevægelse på vej?

– Jeg bryder mig ikke om at blive sammenlignet med 1968. Mange ting er anderledes. Vores situation i dag er meget barskere. Men jeg mener, at studerende kan spille en rolle som fx på Den Himmelske Freds Plads i Peking eller som studenterne i Indonesien.

Er der stadig opbakning bag “Nu er det nok”-bevægelsen?

– Det er der helt klart, men det er uvant for mange at aktionere. Jeg har været meget ude og snakke om “Nu er det nok”-bevægelsen, og jeg fornemmer opbakning fra både studerende og lærere.

“Nu er det nok”-bevægelsen og gymnasielærerne vil have meget mere tilfælles, når de nu har stemt nej og skal i strejke – det ser jeg frem til.

Du har været fremme i forreste linie siden 17. marts? Hvordan er det?

– Den 17. marts gav virkelig gejst, og jeg tror på denne sag. Og det viser, at det nytter noget at gøre noget. På den måde udvikler man sig hurtigt og kan klare mere, og det er meget tilfredsstillende. Jeg har det godt med at få ideer, prøve dem af og på den måde få en bold til at rulle.

Hvordan vil du placere dig selv politisk?

– Jeg stemmer blankt og begræder egentlig, at man skal have en farve. Jeg er både pessimist og optimist!

Pessimist, når jeg ser mig omkring i verden, og jeg tror der er mere brand i vente.

Men jeg er også optimist, for jeg tror at mange flere end os studenter fremover vil sige: Nu er det nok! – og det vil jeg være med til at slås for.

Elevrådet organiserer

Marie Topp, formand for Københavns Fælles-Elevråd.

Københavns Fælles-Elevråd, KFE, har deltaget i organiseringen af “Nu er det nok”-bevægelsen næsten fra starten. Efter at være blevet kontaktet har KFE mobiliseret skoleelever til aktionsdagen den 17. marts.

Formanden for KFE, Marie Topp fra Langelinie Skole, mener, at protesterne er berettigede og at forholdene er under al kritik. Skønt hun selv til daglig arbejder inden for de normale studenterpolitiske rammer, er hun ikke uenig i de aktionsformer, “Nu er det nok”-bevægelsen bruger.

Eleverne er jo de nærmeste til at vide, hvordan undervisningen foregår.

– Vi har været på skolen i otte-ni år og er derfor dem, der bedst har føling med det.

– Derfor er der konkret behov for mere demokrati, som er en af bevægelsens paroler.

For at mobilisere til aktionsdagen d. 17. marts kontaktede KFE de enkelte skoler for at finde folk, der kunne være med til at planlægge, hvad der skulle ske. Der har også været aktivister fra kampagnen ude på skolerne. Man kan nå ti skoler på en dag.

Antallet og formen må afhænge af de lokale forhold.

Hun tror, at bevægelsen sagtens kan fortsætte – også efter sommerferien.

Marie Topp har været medlem af KFE´s bestyrelse i halvandet år, det sidste år som formand.