Der har i den senere tid været en del kritik af socialistiske gruppers – specielt IS' – tilstedeværelse i "Nu er det nok"-bevægelsen. Dette er ikke et nyt fænomen, men opleves også i andre sammenhænge, eksempelvis i kampen mod nazismen. At det primært er andre organiserede socialister, der fremfører disse anklager, kan man kun undre sig over.

Et af de typiske argumenter er, at bevægelsen ikke er politisk, men at alle skal kunne deltage. Dette er delvist korrekt. Selvfølgelig skal alle, der har lyst, deltage – uanset politisk holdning. Men derfra at sige, at det ikke er politisk, er jeg meget uenig i. Når man demonstrerer og aktionerer for sine krav og ydermere demokratisk vedtager at fortsætte kampen, til disse krav er opfyldt, så er bevægelsen yderst politisk.

Nogle argumenterede for, at kampen stoppede, når man kom i dialog med Folketinget, men efter en debat støttede flertallet fortsatte aktioner. Skulle man forbydes taleret til sådanne diskussioner, fordi man er medlem af et politisk parti?

Så bliver der sagt, at dette kun omhandler studenterpolitik. Men der er jo ingen tvivl om, at vores krav koster penge. Skal det ikke være muligt at diskutere, hvor de skal komme fra? Skal de fx tages fra andre velfærdsgoder eller militæret? Selvfølgelig er der forskel på socialistiske og borgerlige holdninger til dette, men så må de diskuteres åbent og demokratisk.

Selvfølgelig skal flertallets beslutning i bevægelsen accepteres, men at forbyde socialister – og alle andre – at diskutere politik er ikke bare et angreb på ytringsfriheden, men vil i sidste ende betyde bevægelsens død, da vigtige emner ikke bliver diskuteret og demokratisk afgjort.