I løbet af blot et år er det blevet 12 procent dyrere at have sit barn i vuggestue, og samtidig er prisen for en plads i fritidshjem steget med 9,2 procent. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

For pasning af 0-2-årige børn i kommunal dagpleje er taksten steget med 4,5 procent, mens det koster 4,2 procent mere at få passet sit 3-5-årige barn i børnehave og 4,1 procent i en aldersintegreret institution.

For de lidt større børn i alderen seks til ni år er det blevet 9,2 procent dyrere at have en plads på fritidshjemmet, mens skolefritidsordningen er steget med 7,5 procent.

En vuggestueplads koster i år forældrene i gennemsnit 26.502 kroner, mens en dagplejeplads koster 20.169. Pladsen i vuggestuen er altså 31,4 procent dyrere end en plads hos en dagplejer.

Den voldsomme stigning er i direkte modstrid med Nyrup-regeringens floskler om, at det skal være lettere for børnefamilierne.

For at lægge maksimal pres på Nyrup-regeringen for at få den til at indfri sine valgløfter fra marts sidste år, har det største forbund for uddannede pædagoger, BUPL, foreslået at udvide barselorloven til et år og indføre gratis og bedre børnepasning for alle børn mellem et og ni år.

Prisen for at indføre gratis børnepasning vil være 5,2 milliarder kroner årligt, hertil kommer en udgift på 3,9 milliarder for udvidet barselsorlov med ret til at modtage højeste dagpengeydelse. Endelig skal der bruges 1,7 milliarder kroner til at bygge nye institutioner og forbedre kvaliteten i daginstitutionerne.

Den samlede regning bliver derfor på mindre end 11 milliarder kroner.

De 11 milliarder udgør kun 20 procent af det overskud, som Danmarks 500 største virksomheder skrabte hjem til aktionærerne i 1998.

Om vi skal have gratis børnepasning, er derfor alene et politisk valg mellem, om pengene skal bruges til profitter til nogle få eller forbedringer for almindelige mennesker.