Til Milosevic etniske udrensninger, er der et enkelt, umiddelbart alternativ til at bombe i Serbien og Kosova: at lade være med at bombe.

NATO´s bomberegn har ikke stoppet Milosovic' etniske udrensninger, men derimod fået dem til at eskalere.

Før bombardementerne var omkring 50.000 Kosova-albanere flygtet på grund af krigen mellem Kosovas befrielseshær UCK og den serbiske hær. I dag er omkring 1.000.000 albanere flygtet til nabolandene.

Meget tyder på, at Milosevic ville være nødt til at sænke tempoet, hvis bomberegnen stoppede. Det er nemlig ikke sådan, at alle serbere hader albanere og uden videre accepterer, at serbisk militær fordriver dem.

Derfor fortæller den serbiske propaganda da heller ikke befolkningen, at militæret har jaget albanerne ud af Kosova, men derimod at albanerne flygter for NATOs bomber. Hvis bomberegnen stoppede, ville den forklaring falde bort.

Demonstrationer

Milosovic sidder heller ikke så fast på magten, at han kan gøre, hvad der passer ham, hvis luftkrigen stopper. For bare to år siden demonstrerede hundred-tusinder for demokrati i Beograd, og den opposition er det bedste middel mod etnitsk udrensning.

Men opposition er blevet svækket af NATO´s bomber, som har gjort Milosovic til en slags nationalhelt.

Alt peger altså på, at både Kosova-albanerne og oppositionen til Milosovic umiddelbart vil få bedre vilkår, hvis bomberne ikke længere falder.

Hvis de vestlige magthavere reelt ønskede at mindske de etniske spændninger i regionen, ville midlet være penge ikke bomber.

Jugoslaviens massive økonomiske krise sidst i 80erne betød, at landets magthavere spillede det nationalistiske kort på et tidspunkt, hvor landet var præget af strejker, og oppostionen havde stormet parlamentet.

Desværre lykkedes det at splitte store dele befolkningen efter etniske linier, forskellige dele af den gamle herskende klike slog sig op som ledere af nye stater, og vor tids Balkan-krige begyndte.

Da Serbien i 89 fratog Kosova regionens selvstyre, var det første skridt i en proces, der fik nationalismen til at blomstre, som et forkert svar på voksende social elendighed. Hvis vesten ville mindske spændningen på Balkan, skulle man tæppebombe området med dollarsedler.

Men de vestlige magthavere har gjort det modsatte. Bombningerne øger hver dag elendigheden i både Kosova og Serbien. Og FNs flygtningeorganisation UNHCR har flere gange været ved at løbe tør for penge, fordi NATO-landene ikke engang vil betale tilstrækkeligt til at lappe på de problemer, de selv har været med til at skabe.