Socialistisk Revy
Nr. 15 – Juni 1999 – side 10
Natos bevidste fejlbombninger
Poul Erik Kristensen
I mere end to måneder har Nato sønderbombet Balkan. Det erklærede formål er at stoppe Milosevic udrensninger.
Men virkeligheden er en anden.
Bomberne har svækket den serbiske opposition, sikret at serbiske tropper kan holde kontrol inden for Serbiens grænser, samt forhindret at USA´s dominerende rolle blev brudt.
Natos ynkelige forklaringer om, at gamle bykort var skyld i bombardementet af den kinesiske ambassade i Beograd, er blot en bortledning fra det faktum, at USA kunne tabe sin dominerende rolle i krigen, hvis FN's sikkerhedsråd med Rusland og Kina overtager styringen.
Problemet for USA er, at den voksende betænkelighed blandt regeringscheferne i Europa kan bringe USA dominans til ophør til fordel for FN.
Dermed forsvinder Natos nye rolle som verdens politibetjent, og USA mister muligheden for at vise det europæiske borgerskab, hvem der bestemmer i verden.
Et andet eksempel på de bevidste bomber, er bombardementet af en stor bilfabrik i Beograd.
Den danske journalist, Dag Halvorsen, undrede sig på DR1 over, at amerikanerne konsekvent bombede bilfabrikken i centrum af byen, mens virksomhedens våbenfabrik, der ligger en snes kilometer uden for byen, aldrig blev bombet. Den danske journalist undersøgte sagen, og fandt ud af, at bilfabrikken var domineret af den statsuafhængige fagforening, og at oppositionen til Milosevic stod stærkt på bilfabrikken.
Det bevidste forsøg på at svække oppositionen ses også af, at Nato i en periode har afbrudt alle internetforbindelser til Serbien. Det betyder, at den serbiske opposition er afskåret fra at få oplysninger fra vesten, og de er afskåret fra at give informationer.
Det sidste eksempel på Natos bombe-strategi er fra den nordlige del af Serbien, omkring byen Novi Sad.
Her har Nato bombet alle broer over Donau-floden, så de serbiske tropper ikke kan trække sig tilbage. Dermed har Nato sikret sig, at serberne har tropper i området, som er domineret af et stort ungarsk mindretal.
Dermed er de serbiske soldater på plads, hvis ungarnerne lader sig inspirere af en eventuel Kosova-løsning til selv at ønske større selvstændighed.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe