Et NEJ er ikke bare et NEJ. Modstand mod EU – ikke for enhver pris!

Stem på en socialistisk unionsmodstander den 10. Juni

EU har altid delt befolkningen på tværs af politiske ståsteder. Dog var socialister som regel imod EU og borgerlige liberale for EU. Selvom Venstre og Konservative altid har talt varmt for EU, så har en betydelig del af deres medlemmer og vælgere alligevel været imod. Det samme gælder også de socialdemokratiske medlemmer og vælgere.

Det har sat sit præg på unionsmodstandernes organisationer – Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen, som rummer folk, der går ind for markedsøkonomi og liberalisme og dem, som er tilhænger af en socialistisk revolution. Det nationale udgangspunkt – at de tilfældigvis bor i Danmark – er, hvad de har tilfælles. Derfor ser man ofte begge organisationer omtale Danmark, som det bedste land af alle og fremhæve alle danskernes fælles interesse i at bevare "vores" goder for os selv.

Amsterdamtraktaten

Ved afstemningen om Amsterdamaftalen i 1998 havde Folkebevægelsen mod EU sloganet: "Der må være en grænse" – der gik imod åbningen af grænserne inden for EU.

Junibevægelsen havde et ironisk slogan: "Velkommen til 40 millioner polakker" Det skulle gøre os opmærksomme på, at Amsterdamaftalen gjorde det muligt for Polen at blive optaget i EU, og spillede på en negativ forventning om, at polakkerne ville vælte ind over grænsen og få del i "vores" velfærd.

Den 5. juni er det Grundlovsdag, og mange unionsmodstandere finder støtte i grundloven, og de mener, at EU er grundlovsstridig. Derfor fejrer de grundlovsmøder ligesom socialister og fagforeningerne fejrer 1. maj. Grundloven var bestemt et fremskridt – for 150 år siden; men ellers er den ikke noget at være stolt af i forhold til resten af Europa.

Nationalismen i Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen er behersket i forhold til den højrenationale og racistiske EU modstand, som Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti står for. "Stem Dansk – stem NEJ" var Dansk Folkepartis slogan mod Amsterdamtraktaten sidste år.

EU modstandernes nationalistiske argumenter skræmmer mange, så de stemmer på en EU-tilhænger, fordi EU fremstår som et mere åbent og tolerant forum, der kan løse de store problemer i verden. Desuden tager den nationalistiske EU-modstand fejl, når den gør det nationale til den vigtigste modsætning i Europa.

EU er ikke for arbejderklassen

For det første er det ikke hele Danmark, som er truet af EU. Den danske kapital er i forvejen en del af det internationale kapitalistiske system, og EU gavner dens konkurrenceevne og mulighed for at øge profitten.

For det andet er EU ikke bare en trussel mod danske arbejdere, men mod alle arbejdere i Europa.

EU er den europæiske kapitals redskab til at forbedre sin konkurrenceevne over amerikansk og japansk kapital. Prisen skal de europæiske arbejdere betale i form af forringet social velfærd, større arbejdsløshed og dårligere arbejdsvilkår.

Siden 1992 er arbejdsløsheden i EU steget fra 12 millioner til 18 millioner mennesker. Denne stigning er ikke tilfældig, men hænger sammen med den økonomiske politik, som EU´s lande bevidst har ført for at kvalificere sig til Euro'en.

Del og hersk

Der er foregået en gigantisk omfordeling af værdierne i Europa. Kapitalisterne har forøget deres profitter, og almindelige mennesker har betalt prisen. De sidste 4-5 år har vi også set øget modstand mod konsekvenserne af EU´s økonomiske politik. Mest tydeligt i Frankrig, Tyskland og Grækenland. Men også i Danmark skal regerings økonomiske politik forstås i sammenhæng med EU. Når de siger, at der ikke er råd til efterløn til alle eller så meget hjemmehjælp som før, og når de siger, at uddannelsessystemet skal være mere effektivt, så er det ikke fordi, der ikke er råd, men fordi pengene skal bruges til noget andet.

Grundlæggende handler valget til EU-parlamentet om at markere, at EU ikke er løsningen for almindelige arbejderes problemer. Det er først og fremmest kapitalisternes interesser, der bliver varetaget på de bonede gulve i Bruxelles og i Strassbourg.

Her sørger højtlønnede, skattefri bureaukrater for, at det europæiske erhvervsliv kan komme til orde. EU´s lukkede strukturer med ødselhed, nepotisme, lobbyisme og svindel er et symptom på en organisation, som er skabt til at forene Europas politiske og økonomiske elite.

Det gode alternativ

Alternativet til EU er at styrke det direkte samarbejde blandt folk, som har fælles interesse. F.eks. mellem studerende, som overalt i Europa kæmper mod forringede uddannelser og levevilkår Eller mellem fagforeninger i Europa, som kæmper mod fleksibel arbejdstid og for kortere arbejdstid.

Reelt har almindelige mennesker i Danmark mere tilfælles med almindelige i mennesker resten af Europa, end vi har med den lille danske herskende elite, som EU er til gavn for.

Vores opgave er at udvikle dette fællesskab, så vi kan blive stærkere i kampen for et Europa til gavn for det store flertal – Et socialistisk Europa.