Vores nuværende grundlov giver mulighed for, at arbejdsløse og bistandsklienter fratages stemmeretten til folketingsvalg (§ 29). I følge den samme paragraf har kun danske statsborgere stemmeret til Folketinget.

Således er forskelsbehandlingen grundlovssikret. Det fremmer ikke ligefrem integrationen, når en del af befolkningen hindres i at påvirke Folketingets sammensætning.

Forskelsbehandlingen er også grundlovsikret i en anden vigtigt paragraf (§ 71): Ingen dansk statsborger må fængsles på grund af sin afstamning, men i Danmark er det i orden at asylansøgere fængsles uden dom. Og det selvom de ikke er mistænkt for at have gjort andet, end at de er flygtet fra rædsler i deres hjemland.

Endnu værre er det, at grundloven aldrig har skulle sikre demokratiet. Ifølge grundloven skal regeringsformen være indskrænket monarkisk (§ 2). Ordet monarki er gæsk og betyder enestyre,dvs. at vores grundlov bestemmer, at vi skal have et delvist diktatur. Ikke en eneste paragraf i grundloven bestemmer, at vi skal have demokrati eller folkestyre.

Men værst er, at menneskerettighederne ikke er sikret i grundloven. Boligen skal være ukrænkelig (§ 72). Det betyder, at en domstol skal afsige en kendelse, før en myndighed må krænke ens bolig.

Men Folketinget har lov til at vedtage love, så myndighederne uden kendelse kan krænke vores bolig. Og det har Folketinget gjort.

Ytringsfrihed er også en menneskeret. Men grundloven (§ 77) sikrer blot borgernes ret til at ytre sig under ansvar for domstolene. Dvs. at hvis Folketinget vedtager en lov, der forbyder omtale af et bestemt spørgsmål, så skal domstolene dømme dem, der alligevel snakker om det.

I grundloven findes en paragraf om, at man af hensyn til almenvellet skal tilstræbe, at alle har mulighed for at arbejde men grundloven sikrer ikke retten til arbejde som en menneskeret.

Vores grundlov giver Folketinget ret til at fortolke grundloven. Det er nok derfor folketingsmedlemmerne er så glade for den og derfor vi kræver en ny grundlov.

Mikael Witte: Grundloven
Forlaget Klim 1997.