Til trods for at Formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR) Jette Søe varmt anbefalede et ja til årets overenskomstforslag, stemte 71% af sygeplejerskerne nej til forliget. De gik derfor i overenskomstmæssig strejke fra den 13. maj. Der gik imidlertid kun en uge inden regeringsindgrebet kom.

Indgrebet førte til en voldsom vrede blandt sygeplejerskerne. Allerede samme dag opstod der spontane arbejdsnedlæggelser og aktioner. Bl.a. blev statsminister Poul Nyrup Rasmussen konfronteret af 200 vrede sygeplejersker udenfor et EU-valgmøde i Esbjerg. Sygeplejerskerne bar paroler som: "Fingrene væk fra lovlige konflikter", "Hvis forhandlingsret – vores eller Nyrups?" og "Hvordan synes du selv det går, Nyrup?" . Sygeplejersker i Aalborg organiserede spontant en større demonstration gennem byens gader.

Dagen efter regeringsindgrebet var der organiseret protestdemonstrationer over hele landet. I København demonstrerede 1500 sygeplejersker på Kultorvet, for derefter at fortsætte protesterne udenfor Christiansborg. Der var ulovlige strejker på sygehuse i mindst otte af landets amter. Også flere steder i hjemmeplejen nedlagde sygeplejersker arbejdet.

Den 25. maj var der arrangeret såkaldte sørgedemonstrationer over hele landet. Pointen var at markere sorg over den døde strejkeret.

De ulovlige strejker var i starten spontane, men efterhånden blev de mere organiserede, gennem lokale koordineringsgrupper. Arbejdsnedlæggelserne var organiseret sådan, at det primært var operationsafdelinger der blev ramt. Dansk Sygeplejeråd var hurtige til at fordømme disse aktioner, og Jette Søe har været ude og argumentere for at finde fremtidige alternativer til "det forældede strejkevåben". Afstanden mellem ledelsen i Dansk Sygeplejeråd og medlemmerne på gulvplan er bare vokset i løbet af konflikten. Fagforeningens tidsskrift "Sygeplejersken" har beslutte at nedlægge censur overfor læserbreve fra medlemmer, der opfordrer til overenskomststridige strejker. Dette er et grovt angreb på den fri diskussion og ytringsfriheden blandt medlemmerne.

De koordineringsgrupper, der er dannet, vil gennem et landsdækkende netværk fortsætte med at organisere protester. Målet er at være forberedt til de næste overenskomstforhandlinger om tre år.

Sygeplejerskerne har haft stor støtte til sine aktioner, både fra patientforeninger, andre faggrupper og i befolkningen generelt. Det har alligevel været en svaghed i sygeplejerskernes kamp, at de ikke har været mere offensive i at bruge denne støtte. Det ville være oplagt at opfordre til sympatistrejker, organisere kampagner for strejkestøtte og mobilisere bredere til aktionerne. Angrebet på sygeplejerskernes forhandlingsret er trods alt et angreb der i sidste ende vil ramme arbejdere i hele Danmark – både privat- og offentligt ansatte. Hvis sygeplejerskerne var i stand til at organisere brede aktioner, og på den måde vinde kampen, ville det betyde, at arbejdsgivere og regeringen ville være langt mere forsigtige med at gennemtrumfe rådne forlig og indgreb overfor den næste faggruppe der kræver bedre løn og arbejdsforhold.