Socialistisk Revy nr. 16 – Side 16 – Juli 1999

---

Grønlands hjemmestyre

Grønland
– 20 år med hjemmestyre
... og statskapitalisme

af Margit Johansen

1 maj var det 20 år siden Grønland fik Hjemmestyre.

Diskussionen om forholdet mellem Danmark og Grønland er stadig aktuel, det viste landsstyrevalget i februar. Uafhængighed kræver en økonomi, som kan bære det, derfor er diskussioner om den statskapitalistiske økonomiske struktur på Grønland også central.

I februar var der valg til Grønlands landsstyre. I valgkampen blev det problematiseret at næsten alle ydelser købes i Danmark. Meget kunne købes billigere i Canada. Mange varer og råstoffer kan leveres derfra til under halv pris af, hvad de koster i Danmark. Også tilkaldt arbejdskraft fås billigere i Canada. For eksempel koster en lægevikar fra Danmark ofte det samme som to faste læger, men faste læger fra Danmark er svære at få. I Canada er der overskud af læger, så lægemanglen kunne dækkes der fra og langt billigere.

Rigsfællesskabet betyder, at Hjemmestyret pr. automatik køber varer og ydelser i Danmark. Det skyldes, at det har været et indirekte krav fra dansk side, at modydelsen for det årlige statstilskud på godt 3.mia er, at pengene går retur i videst muligt omfang, via køb af varer og ydelser.

Så når det i den danske debat om Grønland lyder, at Danmark hvert år giver Grønland en masse penge, som Hjemmestyret blot ødsler bort i en uansvarlig økonomisk politik, så er det en noget forsimplet fremstilling.

Afgørende områder er fortsat under dansk kontrol, det gælder udenrigs- og sikkerheds politik, finans- og valuta politik, politi og retsvæsen. Råstofforvaltningen er fællesområde, hvor den danske statskasse skal have sin andel, hvis der gøres mineral- eller oliefund i Grønland.

Grønland bør idag ses som en del af det samfundsøkonomiske kredsløb i Danmark, alligevel har Grønland sine egne kendetegn. Isoleret set kan man beskrive den økonomiske struktur på Grønland som statskapitalisme, dvs. at staten/Hjemmestyret ejer og styrer det meste af produktionen af både varer og serviceydelser.

I et stramt og lukke greb

Der er flere grunde til at den økonomiske struktur på Grønland er blevet statskapitalistisk, en del af forklaringen er Grønlands geostrategiske placering, som især under den Kolde Krig, betød at det var nødvendigt for den danske stat at sikre kontrollen med området. Der blev derfor opbygget strukturer som sikrede dette. Desuden har Danmark historisk holdt Grønland i et stramt og lukket greb.

Grønlands økonomi er også lille: 56.000 indbyggere, fordelt på en 5000 km. lang kystlinie i mange mindre bosættelse adskilt af lange afstande.

Det betyder at de fysiske forhold sætter nogle stærke begrænsninger for økonomien og for det som borgerlige politikere og økonomer ser som Grønlands redning, privatisering og fri konkurrence.

Den danske stat forsøgte i 50'erne og 60'erne at give det private erhvervsliv gode vilkår i Grønland, men det var ikke rentabelt på ret mange områder og det endte med at staten måtte tage over.

Selvom man ikke kan eje jord i Grønland og selvom Hjemmestyret ejer en stor del af produktionsapparatet, så er der ikke socialisme i Grønland. Det er der en del markedsøkonomer, som mener, der er.

Der er lige så lidt socialisme på Grønland, som der var i det tidl. Østeuropa. Det er ikke grønlænderne der i dagligdagen styrer hvad der skal produceres og under hvilke vilkår, lige så lidt som det var de østeuropæiske arbejdere der gjorde det.

Det er ikke socialisme at en økonomisk og politisk elite styre staten. Det er statskapitalisme. Der tjenes stadig på folks arbejdskraft og de har stadig lige lidt indflydelse på hvad dette overskud skal bruges til.