Socialistisk Arbejderavis
Nr. 91 – Maj 1993 – side 2
Bosnien
Bomber skaber ikke fred
Anders Schou
De frygtelige tv-billeder fra Bosnien skaber et krav om, at Vesten griber ind. Men mere militær vil blot forstærke konflikten. Håbet knytter sig til fredsbevægelsen i ex-Jugoslavien.
Den jugoslaviske borgerkrig er afskyelig. Men bombninger af serberne, våbenhjælp til muslimerne eller flere FN-tropper vil ikke stoppe volden. Tværtimod.
For det første vil militær intervention mod de serbiske militser blot optrappe konflikten og få flere til at melde sig hos nationalisterne, fordi faren kommer “udefra”.
Og hvis magtbalancen på den måde forrykkes til fordel for de muslimske nationalister, vil de også gennemføre etniske udrensninger. Amnesty International har flere gange påtalt overgreb begået af muslimerne.
Alle parter bruger terror i bestræbelserne på at erobre land. De muslimske nationalister fremstår som de mindst brutale, men det skyldes, at de ikke har haft de samme muligheder som modstanderne.
Stater bakker op
De serbiske og kroatiske nationalister er bakket op af hver sin stat, som så igen får mere eller mindre direkte støtte fra forskellige stormagter. Serberne bakkes op af Rusland og Frankrig, mens Tyskland støtter Kroatien.
Kampene mellem de kroatiske og muslimske styrker viser, at de serbiske ledere ikke er den eneste aggressive part i konflikten.
Samtidig afslører kampene, at FNs såkaldte fredsplan ikke skaber stabilitet. Denne gang tager de muslimsk-kroatiske stridigheder direkte udgangspunkt i FNs delingsplan for Bosnien.
Kampene foregår i grænseområderne mellem de muslimske og kroatiske enklaver, som FN ønsker oprettet.
Den store skurk
Alligevel udråber flere vestlige ledere fortsat Serbien som den store skurk. Bombninger af serbiske stillinger og forsyningslinjer er blevet foreslået af den amerikanske præsident Clinton og NATOs tyske generalsekretær Manfred Wörner.
Der har også været tale om våbenhjælp til muslimerne og indsættelse af flere FN-landtropper.
Det er hykleri. Ingen af stormagterne har satset på den bosniske stats overlevelse. Allerede i marts 91 indgik Serbiens leder Milosevic og Kroatiens Tudjman en aftale om delingen af landet. Stormagterne bifaldt ideen og lod det ske. Vance og Owens fredsplan konstaterer i virkeligheden blot, at delingen er sket. Når krigstrommerne nu lyder i vesten, skyldes det især to ting.
For det første er delingen af Bosnien gennemført. Derfor ønsker de at stoppe den serbiske “grådighed”. Milosevic og co. skal måske have en lærestreg.
Folkekrav
For det andet kræver almindelige mennesker i Vesten, at uhyrlighederne stopper. Stramningen af sanktionerne og snakken om bombninger viser, at de “gør noget”. Og afleder opmærksomheden fra magthavernes kynisme. Hidtil har afstanden mellem stormagternes ord og handling været så stor, at sandheden dæmrer for flere og flere.
Håbet om fred ligger ikke i yderligere indblanding fra udenlandske magthavere. Det ligger blandt de kræfter på Balkan, som ønsker fred. Blandt folk selv. Alle presserapporter fortæller, at der er massiv krigstræthed. Denne lede ved krigen kan blive til aktiv modstand mod de nationalistiske topfolk, som det er sket i Serbien, hvor tusinder er deserteret fra hæren.
Der er brug for, at folk organiserer den vrede og demonstrerer, strejker og aktionerer imod krigen. Danske socialisters opgave er at støtte disse kræfter, både politisk og materielt. Og vende sig imod enhver militær indblanding fra vores egne ledere.
Billedtekst:
Tusinder af serbiske soldater har tænkt sig om og er deserteret fra krigshelvedet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed