Socialistisk Arbejderavis
Nr. 91 – Maj 1993 – side 9
Marxisme i hverdagen
Hvorfor er der vold?
Martin B. Johansen
Hvis man skal tro på medierne (og politikerne), så er landet blevet invaderet af en flok forhærdede voldsforbrydere, som tæsker løs på alt og alle. Der kræves strenge straffe og mere politi, for at standse den “meningsløse vold”.
Omfanget af volden i samfundet er stærkt overdrevet. Der anmeldes årligt cirka 8.000 tilfælde af vold, heraf går cirka 1.000 under betegnelsen “grov vold”. Det svarer til, at risikoen for at blive overfaldet er cirka 0,15% om året.
Imidlertid opstår langt størsteparten af volden i situationer, hvor gerningsmand og offer kender hinanden. Volden finder typisk sted på værtshuse, hvor folk er blevet berusede, eller i familien, når problemer med økonomi og arbejdsløshed bliver uoverskuelige.
En byretsdommer udtrykker det meget enkelt: (Der er) for mange øl, piller og køkkenknive i dette land.
Risikoen for at blive overfaldet af en tilfældig person på gaden er langt mindre end risikoen for at komme til skade i trafikken. Antallet af kvæstede i trafikken er en del større end antallet af voldsofre (cirka 10.000 årligt). Og risikoen for at blive dræbt i trafikken er langt større end at blive overfaldet og dræbt.
Langt de fleste trafikuheld går ud over tilfældige mennesker og kan med rette kaldes “meningsløs”. Alligevel ser man aldrig politikere kræve en effektiv indsats over for den tilfældige og meningsløse vold i trafikken. Risikoen for at blive dræbt eller lemlæstet i trafikken er en omkostning, vi må lære at leve med.
Et af de vigtigste argumenter for hårdere straffe til voldsforbrydere er, at volden i samfundet er vokset stærkt, især den såkaldt “grove vold”. Det er en sandhed med kraftige modifikationer.
For det første tyder meget på, at en del af stigningen simpelt hen skyldes, at der anmeldes flere overfald. For det andet svinger antallet af anmeldelser meget. Antallet af anmeldelser for grov vold faldt i perioden 1981 til 1988 og lå i 1991 langt under niveauet i 1981. Når der i dag tales om stigende vold, så skal stigningen ses på baggrund af mange års fald.
Men uanset at politikerne stærkt overdriver voldens omfang, så er volden et problem. Ingen – heller ikke socialister – bryder sig om at blive slået ned på gaden. Der er dog ikke meget, der tyder på, at politikerne evner at gøre noget ved det.
Mange politikere spiller jævnligt ud med kravet om strengere straffe. Men det er aldrig bevist, at strengere straffe har nogen effekt på kriminalitetens omfang. Eksistensen af dødsstraf i mange amerikanske stater har ikke kunnet reducere antallet af drab.
Det er formentlig også de færreste, der midt i et slagsmål overvejer, om de nu risikerer 6 mdr. ekstra i fængsel, hvis de sparker ofret i ansigtet. Desuden har domstolene i de senere år foretaget en betydelig stramning i de grove voldssager, uden at det har haft nogen påviselig effekt.
Et af de vigtigste argumenter for strengere straffe går på, at ofret skal beskyttes for at møde gerningsmanden i en rum tid. Det kan virke rimeligt nok, men argumentet vender faktisk hele problemet omkring volden på hovedet.
Den eneste effektive beskyttelse af ofre for voldsforbrydelser ville være at beskytte fremtidige ofre for fremtidige voldsmænd. Med andre ord: forhindre at volden opstår. Det kræver dog, at man forstår, hvad der grundlæggende skaber kriminalitet.
Det er indlysende, at der er en tæt forbindelse mellem sociale forhold og kriminalitet. I en meningsmåling foretaget af Sonar for Jyllands-Posten pegede 47% på “forebyggende hjælp til belastede familier” som et middel til at bekæmpe volden.
Arbejdsløshed skaber vold
Arbejdsløshed, lukning af tusindvis af sengepladser på psykiatiske afdelinger, øget brugerbetaling i ungdomsklubber – dette er nogle af de faktorer, der sender tusindvis af mennesker ud i en situation, som de har svært ved at overskue. Dårlig økonomi gør mange familier til et terrorfællesskab, som man ikke kan slippe ud af.
Kapitalismen har skabt en situation, hvor de fleste menneskers ønsker og behov ikke bliver opfyldt. For flertallet er hverdagen præget af reallønsfald, risiko for arbejdsløshed og nedskæringer, samtidig med at de konstant bombarderes med synet af andres lykke og rigdom.
Et samfund, der er baseret på konkurrence, grådighed, udbytning og fremmedgørelse kan ikke undgå at producere kriminalitet ligesom hårdt arbejde producerer sved.
Det nuværende samfund, som skaber fjendskab mellem individet og alle andre, frembringer således en social krig alle mod alle, som uundgåeligt i individuelle tilfælde antager en brutal og barbarisk voldelig form – kriminalitetens form. (Friedrich Engels, 1845).
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed