Socialistisk Arbejderavis
Nr. 97 – November 1993 – side 9
Marxisme i hverdagen
Vil arbejderne strejke
Martin B. Johansen
I LO’s undersøgelse af arbejderklassen, “Medlemmer i bevægelse”, bliver det afsløret, at kun 8 procent svarer ja til, at fagbevægelsen skal gøre brug af strejketrusler og andre kollektive kampskridt for at opnå sine mål.
Til gengæld peger over 50 procent på, at forbedringer bedst opnås gennem forhandlinger med arbejdsgiverne.
Socialister står altså tilsyneladende i modsætning til langt hovedparten af arbejderne, når vi fastholder, at arbejderklassen kan og vil slås for en bedre verden.
For at forstå, hvordan den modsætning kan overvindes, er det nødvendigt at forstå, hvordan bevidstheden – ideerne – i arbejderklassen bliver formet.
En af Karl Marx’ vigtigste teorier sagde, at ideerne afspejler det samfund, man lever i. Og i et klassedelt samfund betyder det, at “de herskende ideer er den herskende klasses ideer”.
Den herskende klasse kontrollerer ideerne i samfundet gennem deres kontrol over massemedier, skoler, uddannelser og kirken. Men der er ikke tale om en sammensværgelse, hvor politikere, præster og avisudgivere sætter sig sammen og konspirerer om, hvordan de bedst kan bilde arbejderklassen ind, at kapitalismen er det bedste samfundssystem.
De fleste mennesker accepterer den herskende klasses ideologi, fordi den passer med deres erfaringer. Når samfundet er baseret på at skrabe mest muligt profit ind, så er det ikke mærkeligt, at egoisme ses som en naturlig ting. Når de fleste mennesker føler, at de ikke har nogen indflydelse på politiske beslutninger, så kan det ikke undre, at de ikke tror på, at de kan ændre samfundet.
I en periode, hvor strejker er meget få og meget spredte, er det i virkeligheden er det ikke mærkeligt, at kun 8 procent peger på strejker som et brugbart middel. Det lave tal afspejler, at meget få tror på, at de selv kan gøre noget for at forbedre de forhold, de lever under.
Imidlertid er arbejdernes bevidsthed meget sammensat og indeholder mange modsætninger. Det illustrerer LO’s undersøgelse fx. ved, at 80 procent ønsker sundhedssystemet og folkepensionen forbedret samtidig med at næsten halvdelen mener, at der skal skæres ned på det offentlige. Eller ved, at 72 procent ønsker mere solidaritet i samfundet samtidig med, at 80 procent ikke har gjort noget aktivt for det.
Den italienske marxist Gramsci udtrykte denne modsætning ved at sige, at arbejderne har to former for bevidsthed: en bagudrettet, konservativ, som de har arvet fra fortiden, og en fremadrettet, som indeholder ønsket om et bedre liv.
Ideerne ændrer sig
Muligheden for, at arbejderklassen begynder at slås, kan opstå, når der bliver for stor afstand mellem de to former for bevidsthed. Når folks forventninger til livet kommer i for stor modsætning til de forhold, de bliver tilbudt.
Når vi siger, at ideerne afspejler erfaringerne, så er det vigtigt at forstå, at den sammenhæng også vender den anden vej: Hvis erfaringerne ændrer sig, så kan også ideerne ændre sig.
Og kapitalismen sørger selv for, at folks erfaringer ændrer sig. For det første er kapitalismen konstant i udvikling og forandring. Kvindernes massive indtog på arbejdsmarkedet har radikalt ændret de fleste mænds syn på kvindens rolle.
For det andet er forholdet mellem arbejdere og kapitalister ikke grundlæggende et forhold med fredeligt samarbejde. Det er et modsætningsforhold, som bygger på, at den ene klasse tjener sin profit ved at udnytte den anden klasse.
For at kunne overleve er kapitalismen hele tiden nødt til at presse arbejderklassen på levebrødet. Og det tvinger arbejderne til at tage deres opfattelse af samfundet op til overvejelse.
Man må derfor konkludere, at bevidstheden i arbejderklassen er en meget sammensat og meget foranderlig størrelse. Og i en kaotisk periode som den nuværende med store forandringer og stor økonomisk usikkerhed vil de eksisterende ideer hele tiden blive udfordret.
Så selv om kun 8 procent peger på strejker som en mulighed i dag, så kan det sagtens være, at langt flere i morgen eller overmorgen føler sig tvunget til at handle aktivt for at ændre på de forhold, de bliver tilbudt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed