Socialistisk Arbejderavis
Nr. 98 – December 1993 – side 9
Marxisme i hverdagen
Begrænset demokrati
Martin B. Johansen
“Danmark er et demokratisk land.” Dét budskab får vi konstant banket ind i hovedet sammen med budskabet om, at vi skal være glade for at leve i et demokrati. Altså i et land, hvor borgerne frit kan vælge deres ledere og på den måde have kontrol over deres eget liv.
Men et par episoder i forlængelse af kommunalvalget i november viser, at der er grænser for, hvor meget kontrol borgerne har over politikerne.
For eksempel gik SF’s byrådsgruppe i Vejle ind i et samarbejde med bl.a. Venstre imod Socialdemokratiet. Det har uden tvivl været stor overraskelse for mange af SF's vælgere at se deres parti i samarbejde med et parti, der profilerer sig på at afskaffe den velfærd, der er tilbage.
Et andet eksempel er, at SF’eren Lubna Elahi ikke kunne blive borgmester i København på grund af de lukkede korridorforhandlinger. På trods af, at hun var den SF’er, der fik næstflest stemmer.
De to eksempler er en god forklaring på, hvorfor socialister siger, at parlamentarismen er et skindemokrati. Men kritikken af det borgerlige demokrati går dybere.
For det første begrænser det borgerlige demokrati sig til at stemme om hvem, der skal sidde i de parlamentariske organer. Men disse organer er kun en lille del af statsapparatet. Den egentlige magt over staten ligger i institutioner som politi, militær, dommere og statsembedsmænd – og de er aldrig på valg.
Tamil-sagen, sagerne omkring kreativ bogføring i skatteministeriet, om ulovlig opkrævning af gebyrer i justitsministeriet, regeringens ukritiske opbakning til politiets skyderi efter EF-afstemningen i år – alle disse sager viser, at det er embedsmændene, der styrer politikerne snarere end omvendt.
For det andet er store dele af samfundet i øvrigt udenfor det borgerlige demokratis rækkevidde. Det stopper helt præcist ved fabriksporten og ved indgangen til børshallerne. På fabrikker er ytringsfrihed en illusion, hvis man vil bevare sit arbejde.
Og hvilken regering har vedtaget, at der skal være 350.000 arbejdsløse? Eller at industrien har lov til at forgifte miljø og mennesker? Det har naturligvis ingen. Og ethvert parlament, som forsøger at lovgive imod fx. arbejdsløshed vil hurtigt blive sat skakmat, fordi kontrollen over produktionen og økonomien i det store og hele ligger udenfor parlamentets rækkevidde.
Det fører frem til det tredje punkt: At fri konkurrence og markedsøkonomi på ingen måde er nogen garanti for demokrati. Tværtimod er lande som Sydkorea, Taiwan og Chile blevet berømmet for deres markedsøkonomi, selv om der i årtier ikke har været skyggen af demokrati.
Det parlamentariske demokrati er kun én af flere mulige styreformer under kapitalismen. Det 20. århundrede har set masser af eksempler på, at den herskende klasse har sat parlamentarismen ud af kraft for at forsvare det egentlige grundlag for det kapitalistiske samfund: at de herskende er sikret magten over finanser og investeringer og over produktionsmidlerne.
Kort sagt er det noget sludder, at det parlamentariske system sikrer, at almindelige mennesker har kontrol over samfundet. Så længe kontrollen over produktionen ligger i hænderne på en ganske lille klike, kan man ikke tale om reelt demokrati.
Der er et alternativ
Alternativet til dette bedrageri er derfor ikke at vælge nogle andre politikere. Forudsætningen for at opbygge et ægte demokratisk samfund er, at almindelige mennesker erobrer kontrollen over produktionen, skolerne og medierne. Ved hjælp af den kontrol kan der opbygges en ny type statsmagt, hvor magten er opbygget nedefra. Hvor det ikke er op til en lille håndfuld direktører, embedsmænd og politikere at bestemme over det store flertals levevilkår.
Forslaget fra skraldemændene i Århus om at nedsætte arbejdstiden gennem en frivillig fordeling af arbejdet lægger op til, at arbejderne selv får mere indflydelse på deres eget arbejde. På den måde er det et forslag, der er med til at udvide demokratiet. Arbejdsgivernes modstand udstiller deres mangel på demokratisk sindelag.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed