Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 99 – Januar 1994 – side 6

Mexico

Chiapas: Oprør mod håbløsheden

Helle Schøler Kjær

Den nordamerikanske frihandelsaftale har forstærket håbløsheden blandt de fattige bønder.

Sult og nød er konsekvensen for de 12 millioner mennesker, der bor og arbejder på de såkaldte ejidos, små fattige landbrug, som de ejer i fællesskab og lige netop overlever af.

Med NAFTA-aftalen bliver fælleseje afskaffet.

Jorden skal sælges, og der skal drives storbrug som hos handelspartneren USA.

Den er gal

Præsident Carlos Salinas Gortari fra det Institutionelle Revolutionære Parti PRI ved godt, at den er gal.

– Vi ved, at goderne og mulighederne endnu ikke mærkes af alle, var hans kommentar til de fattige bønders oprør.

Og så sendte han tungt bevæbnede soldater med tilbud om forhandling.

The North American Free Trade Agrement – den nordamerikanske frihandelsaftale mellem USA, Canada og Mexico – har mødt protester i både Canada, USA og Mexico.

Som med unions-modstanderne i Danmark har det været en broget flok af nationalister og socialister, miljøfolk og fagforeningsfolk, der har været imod aftalen.

Modstanden har været størst i USA, hvor arbejderne er bange for at blive udkonkurreret af billig og villig arbejdskraft i Mexico.

Som med den europæiske union har formålet været klart: NAFTA skal sikre kapitalens fri bevægelighed indenfor frihandels-området, så NAFTA-partnerne står bedre i konkurrencen på verdensmarkedet.

Præsident Salinas har lovet mexicanerne arbejde og opsving.

Men både glas- og tekstilindustrierne frygter at blive udslettet af amerikanske virksomheder, der flytter hele fabrikker til Mexico – til et paradis som Polen og Baltikum med lave lønninger og uden miljøkrav og arbejderbeskyttelse.

Indianernes oprør

Indianernes oprør i Chiapas-provinsen, der er en af Mexicos fattigste, kom på NAFTA-aftalens første dag – den 1. januar.

Men det er ikke nyt, at regeringen tramper på de fattige og fratager dem rettigheder, som de rige har.

Der har været uro i Chiapas i flere år, og også sidste år var militæret på jagt efter guerillaer.

Prisen for, at Mexico kan lege med de store, er endnu større uligheder. Og det kan vise sig at blive en dyr pris for det regerende parti.

Til august er der valg i Mexico. Ved valget i 1988 var PRI ved at blive slået af venstrefløjskandidaten Cuauhtemoe Cardenas, men under optællingen brød datasystemet sammen, og PRI valdt med 50,3 procent af stemmerne.

Cardenas, der er erklæret NAFTA-modstander og står på et socialt program, stiller igen op til august.

Zapatas arvtagere

Guerilla-indianerne i Mexicos Chiapas-provins har taget navn efter bondelederen Zapata, som med besættelser af godser og væbnet kamp fik gennemtrumfet de fattige mexicanske landarbejderes ret til jord i 1911.

Den Zapatistiske Nationale Befrielseshær kæmper i dag den samme retfærdige kamp for jord og brandbeskatning af de rige.

Men de indianske landarbejdere begår nøjagtig de samme fejl som Zapata gjorde i begyndelsen af århundredet.

De slås alene – og har ikke noget perspektiv om at alliere sig med den store mexicanske arbejderklasse, der kan sætte produktionen i stå.

Derfor bliver de skudt ned – og derfor vinder de ikke.

Forkert perspektiv

Under den mexicanske revolution fra 1910 til 1917 døde mere end en million mennesker.

Både landarbejdere og arbejdere var i kamp, men det blev aldrig en fælles kamp, fordi ingen af lederne havde perspektivet om at føre kampen videre mod et socialistisk samfund, hvor arbejderklassen selv har magten.

Flere artikler fra nr. 99

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Mexico

Se flere artikler af forfatter:
Helle Schøler Kjær

Siden er vist 1636 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside