Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 99 – Januar 1994 – side 6

Palæstina

Voksende vrede

Margit Johansen

Forhandlingerne mellem Israel og PLO løser ingen problemer. Imens vokser utilfredsheden med Arafat.

Arafats og Rabins håndtryk i New York i september har endnu ikke, knap et halvt år efter, ført til bedre vilkår for palæstinenserne i de besatte områder.

Vreden og mistilliden er støt voksende. Opbakningen til rammeaftalen, som håndtrykket skulle besegle, er efter flere vurderinger nede på omkring 50% blandt palæstinenserne.

Det går heller ikke så godt med de forhandlinger, der skal præcisere indholdet i aftalen. Uenighederne går især på det sikkerhedsmæssige.

Israel vil ikke overlade grænsekontrollen Jeriko-Jordan og Gaza-Egypten til palæstinenserne. Ifølge rammeaftalen skulle Israel d. 13. dec have startet på at trække sit militær ud af de besatte områder.

Besættelsen fortsætter

Dette er ikke sket, det israelske militær bliver nu omplaceret, ikke trukket tilbage.

Også forholdene omkring de israelske bosættelser er årsag til problemer, da Israel ønsker at have militær omkring dem.

Besættelsen hører ikke op med aftalen, den fortsætter bare under andre former.

Aftalen indebærer da også, at den opbygning, der nu skal ske, på de fleste områder skal foregå i tæt samarbejde med Israel.

Og mens de træge forhandlinger mellem PLO og Israel fortsætter, så har Syrien og Israel i hemmelighed i Oslo lavet et udkast til en aftale. En aftale med Jordan om forhandlinger fik Israel allerede i efteråret.

Så isolationen i den arabiske verden er snart et overstået kapitel for Israel, det giver eksport- muligheder og et mindre militærbudget. Godt for en syg israelsk økonomi.

Sammenstødene mellem israelsk militær og stenkastende palæstinensere er stadig dagligdag.

Men det er ikke dagligdag, at en delegation af fremtrædende palæstinensere fra de besatte områder tager til Tunis for at kritisere Arafat og hans enerådende ledelsesstil.

Vrede mod Arafat

Det, der vækker vrede, er, at Arafat alene tager beslutningerne i forhandlingerne med Israel.

Et andet element er, at udnævnelsen til ledende poster i Gaza og Jeriko er sket uden forhandling med palæstinenserne i området. Og de, der udnævnes, er gamle venner af Arafat og ikke de yngre, der nu er ledende i området.

Den interne kamp om magten over det bundfattige Gaza er igang, mens de fleste palæstinensere stadig lever under kummerlige forhold i flygtningelejrene.

Flere artikler fra nr. 99

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Palæstina

Se flere artikler af forfatter:
Margit Johansen

Siden er vist 1811 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside