Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 99 – Januar 1994 – side 7

Valget i Rusland

Politisk molotov-cocktail. Yderste højre udfordrer Jeltsin

Anders Schou

Ruslands katastrofale økonomi splitter den herskende klasse.

Midt i december fik mange i både Øst og Vest et chock, da de autoritære og nationalistiske partier fik overraskende høje stemmetal. Sjirinovskijs facistiske “Liberalt-demokratiske Parti” fik 24 procent af partilistestemmerne, det stalinistiske kommunistparti og en tilsvarende gruppe, Agrarpartiet, fik også mange stemmer.

Ruslands Valg

Det største reformparti, Ruslands Valg, fik 14,5 procent og Jeltsins forfatningsforslag fik langtfra stormende tilslutning; 58 procent af de afgivne stemmer var for forslaget.

Stemmeprocenten var lige så bemærkelsesværdig. Kun 55 procent af de stemmeberettigede gad møde op, mod 70,2 procent ved præsidentvalget i 1991.

Resultatet af det russiske valg er især udtryk for en udbredt afmagtsfølelse i den russiske befolkning. Jeltsins frustrerede tilhængere valgte i stort omfang sofaen, mens andre i protest stemte på reformmodstandere.

Apatien og protesten skyldes flere faktorer, der påvirker og forstærker hinanden. Den grundlæggende ingrediens i Ruslands politiske molotov-cocktail er landets katastrofale økonomiske situation, som kun er blevet værre, siden magthaverne startede de markedsøkonomiske reformer.

Våbenproduktion

Før omvæltningerne fungerede Sovjetunionen som en samlet statskapitalistisk virksomhed, der konkurrerede med Vesten, især når det gjaldt våbenproduktion. Men i 70erne og 80erne blev Sovjet ramt af økonomisk krise som så mange andre lande i verden.

Flertallet af de herskende bureaukrater mente sidst i firserne, at hvis de indførte markedsmekanismer internt i økonomien, kunne de overvinde krisen. Historien har vist, at de tog fejl.

De fleste almindelige russere forventede en højere levestandard, og skuffelsen har medført en udbredt politisk apati, særligt blandt Jeltsin-tilhængere.

Perestrojka

Lige siden Gorbatjov lancerede perestrojka, den økonomiske omstrukturering og glasnost, demokratisk åbenhed, er de økonomiske og politiske reformer blevet præsenteret som uadskillelige dele af samme proces. Og når de økonomiske reformer ikke virker, kan det ikke undre, at nogen også sætter spørgsmålstegn ved demokratiet.

Mange håbede, at de gamle magthavere ville miste deres privilegier og kontrol over produktionen, når omvæltningerne tog fart, men det er ikke sket. Som Weekendavisens Marie Tetzlaff så præcist udtrykker det: “Privatiseringen betød, at de, der sad på det statslige flæsk, legalt kunne gøre dette flæsk til deres eget.”

Den gruppe, som relativt set har mistet mest på grund af reformerne, er den tidligere mellemklasse i det sovjetiske samfund. Mellemklassen bestod af små- og mellembureaukrater overalt i samfundet og et officerskorps, der betød meget i et land, hvor miltæret og den tilknyttede industri var omdrejningspunktet i økonomien.

Autoritært styre

Disse grupper har mistet privilegier og karrieremuligheder, de tidligere havde i forhold til arbejderklassen og føler sig tiltrukket af partier, som vil genskabe et autoritært styre. Det vil blandt andre sige Sjirinovskijs parti og stalinisterne. Størstedelen af de gamle topbureaukrater er fortsat som herskende klasse – bare på en ny måde. Jeltsin er for eksempel selv tidligere partiboss i Sverdlovsk og eks-politburomedlem. Men det betyder ikke, at eliten fungerer som en samlet blok.

Miltærindustriens topfolk har mistet relativ vægt i den herskende klasse, og der er stor uenighed om reformtempoet blandt de russiske magthavere.

Reformtilhængerne var splittet i fem partier ved valget, og desuden var de hæmmet af, at præsidentens politik ikke udgør noget alternativ for demokrater.

Forfatningsforslaget indebærer, at præsidentens dekreter fungerer som love, og det betyder, at Jetsin får enevældige magtbeføjelser.

Alternativ

Vælgerne har i høj grad været passiviseret af manglen på alternativer.

Den russiske arbejderbevægelse med minearbejderne i spidsen har flere gange vist tænder og forsvaret levevilkårerne.

Men de fleste arbejderledere har haft illusioner om Jeltsin og markedsøkonomien.

Arbejderorganiseringerne har heller ikke markeret sig som et synligt nationalt alternativ.

Yderste højre udfordrer Jeltsin

Valget i Rusland har rystet Vesten. Men Sjirinovskijs grundlag er spinkelt

Sjirinovskijs og stalinisternes valgsejr har skabt frygt for et nyt autoritært styre i Rusland. På kort sigt er frygten ikke særligt velbegrundet, men på længere sigt er den meget reel.

Før og under kupforsøget mod Jeltsin har monarkister, stalinister og fascister i fælleskab gået på gaden i demonstrationer, som har været en frastødende blanding af hagekors, zarististiske flag og Stalinportrætter.

Men da de rød-brune mobiliserede under kuppet, kunne de højst samle 10.000 mennesker, og det er ikke meget i en millionby som Moskva. De autoritære partier er altså ikke politisk og organisatorisk stærke nok til at hærge i gaderne. Og det er nødvendigt, hvis de rød-brune skal vise, at de udgør et magtalternativ.

Passiv opbakning

Sjirinovskijs stemmetal er ikke udtryk for en aktiv opbakning, snarere en passiv protest. I øjeblikket har flertallet af magthaverne heller ikke brug for de rød-brune. Med de nye magtbeføjelser kan Jeltsin fint udfylde en hvilken som helst autoritær rolle. Og man satser fortsat på markedsreformer, afspænding og ikke mindst penge fra Vesten.

Flere fattige

Men der bliver flere og flere meget fattige, for hvem alt nyt er godt nyt, flere og flere kriminelle, der er med på hvad som helst og en større og større, forarmet mellemklasse, der føler sig tiltrukket af autoritære løsninger.

Flertallet blandt magthaverne – også dem i hæren – kan hurtigt skifte, hvis krisen fortsætter. I en situation, hvor arbejderbevægelsen og socialistiske partier står svagt vil en fortsat krise øge de rød-brunes muligheder for at opbygge deres organisationer.

Flere artikler fra nr. 99

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Rusland

Se flere artikler af forfatter:
Anders Schou

Siden er vist 1073 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside